OXFORDBABY!!..

..sorry for et MEGET langt indlæg ;)

d. 31.08.10
I dag er det min elskede Ellies fødselsdag! Hun bliver sørme 19 år! Vi har haft sindssygt godt vejr herovre – fuld sol og 20 grader, så jeg har kun en ting at sige: Stort tillykke med dagen min skat, og tusind tak for at du kan bringe solskin til Cardiff <3 Før jeg fortæller om min dag i dag, har jeg jo lige lidt af et hængeparti eftersom jeg søndag (d. 29.08.10) og mandag (d.30.08.10) var et smut i Oxford, og jeg ved at nogle (Katrine Iversen) har udtrykt et ønske om, om jeg ikke snart skriver noget om denne tur – så det vil jeg gøre nu :D Ps. Jeg skrev det i forgårs, derfor lyder det som om, at det er foregået i dag ;) d. 30.08.10
Så er jeg endelig kommet godt hjem, fra en MEGET vellykket tur til Oxford!
Søndag morgen ved 10-tiden tog Martino, Alvaro, Fabian, Peter, Gabor og jeg bussen ind til toget, som kørte os til Oxford! Det tog fra klokken 10 om morgenen til 13.30 om eftermiddagen at komme frem. Da vi ankom var vejret virkelig godt! Fuld sol! Vi gik hen til det hostel, som Martino havde bestilt til os dagen før. Da der havde været nogle kontakt-problemer angående værelserne på det første hostel, det var meningen vi skulle bo på, havde Martino bestilt værelser på et andet hostel – og THANK GOD for det! Det nye hostel vi skulle bo på, var et 4-stjernet hostel, som kostede 19 pund pr. nat (det samme som det gamle hostel, hvor jeg skulle have boet sammen med 18 personer i samme rum), og der var opdelt piger og drenge rum, med plads til 6 personer i hver rum!

Da vi havde fået os indlogeret på hostellet – eller rettere sagt, bare fortalt dem, at vi var ankommet – gik vi videre ned mord byens centrum. Der begyndte det så at regne i (katten’s udtryk) lårfede stråler, og fortsatte ellers i en 20 minutters tid, hvor italieneren og spanieren allerede havde forudset, at det ville ødelægge vores tur. Jeg sagde dog (for jeg har ALTID ret!!) at vejret ville blive MEGET bedre, hvis vi bare lige ventede lidt, og hov – solen tittede da sørme frem efter 20 min. og skinnede ellers resten af turen søndag og mandag.
Da vi kom ned i byens centrum (efter at have gået forbi diverse MEGET smukke bygninger) gik vi først lidt rundt inde i byens centrum, hvor de samme butikker, som der er i hver by selvfølgelig også var. Vi så også nogle butikker, hvor studerende kan købe ting og sager til skolestart – bl.a. de kapper og hatte, de bruger når de dimmiterer! Så gik vi ellers op i mod et af universiteterne, som jeg selvfølgelig ikke kan huske hvad hedder. Men dette universitet så vi udefra, da det kostede 6 pund at komme ind. Det gjorde nu ikke så meget, eftersom det havde de smukkeste udendørsarealer – jeg følte mig virkelig fanget i en Jane Austen-roman! Så smuk og vild natur. Efter det fandt vi en form for universitet, hvor ”graduate students” bor. Det var virkelig fantastisk – jeg kan ikke beskrive det, det skal ses!

Så blev vi ellers en smule sultne og gik derfor ind på en Cafe kaldet Café Loco. C.S. Lewis, som har skrevet Narnia og Alice i eventyrland, boede i Oxford da han skrev disse mesterværker – café Loco var inspireret af Alice i eventyrland og havde billeder på væggene af teselskabet med den skøre hattemager og kaninen. Jeg fik den bedste varme chokolade med både flødeskum og mini-marshmallows og det lækreste stykke chokolade kage – det kan de sq finde ud af at lave herovre! Her sad vi ellers og snakkede og nød den fede stemning. Efter det gik vi af sted, for at finde en berømt pub, hvor Tolkien, som skrev ringenes herre, og C.S. Lewis sad og diskuterede Narnia bl.a.. Da vi havde fundet den, besluttede vi os for, at det var for tidlig til at spise, så vi vandrede lidt omkring i området og gik en tur langs den flod, som lå tæt på en af universiteterne, hvor kaproning bl.a. er meget populært imellem de forskellige universiteter – det var en helt fantastisk gå-tur. Flod på den ene side af stien og Jane Austen-natur på den anden side af stien – vidunderligt!. På den måde fik vi også set en anden del af Oxford end den turistprægede, og det var rigtig fedt!

Da klokken blev halv ni om aftenen ca. var vi dog begyndt at blive sultne, og vi ville gerne spise hvor Tolkien og Lewis diskuterede deres bøger. Først skulle vi dog finde Alvaro, som var gået af sted selv om eftermiddagen, for at se en spansk fodboldkamp på en bar et eller andet sted. Da klokken blev kvart i ni nåede vi endelig frem til den berømte pub igen. Der var dog så mange mennesker, at det var umuligt at få et bord. Så vi måtte nøjes med en anden pub inde i centrum, som dog viste sig også at være rigtig god! Jeg fik en burger og chips og en cola for 5 pund. Jeg forstår ikke, hvorfor det britiske folk foretrækker McDonalds, når de kan få så billig god mad på diverse pub’s rundt omkring i landet – det forstår jeg virkelig ikke! Vi blev der indtil de lukkede klokken 11, og jeg fik snakket med en italiensk studerende og nogle engelske studerende. Jeg var dog så træt, at jeg ikke rigtig orkede at gøre noget ved det. Alvaro ville gerne på club og danse, men ingen af os andre følte rigtig for det. Specielt ikke fordi, at alle som gik på club lignede 16-årige, som stadig har sommerferie. Så vi gik tilbage til hostellet og spillede bordfodbold og backgammon og snakkede en hel del - det lyder mega nedern, men det var virkelig hyggeligt! Ved 2-tiden var alle drengene gået i seng og det var kun mig og Eleni som sad tilbage. Vi fik snakket en hel masse, for hun har virket ret trist her på det sidste, og det kan jeg godt forstå, da hun fortalte mig hvad der var sket de sidste par uger. Lige nu er der en kæmpe økonomisk krise i Grækenland (og i resten af verdenen, men den er VIRKELIG slem i Grækenland) og det er svært at finde jobs. Udover det, så fortalte Elenis forældre hende, efter hun var kommet tilbage til Wales efter at have tilbragt 10 dage i Grækenland, at de skulle skilles. Hendes familie har alvorlige økonomiske problemer lige nu, så det er i virkeligheden op til hende og hendes søster, at få familien forsørget, eftersom det er umuligt for hendes forældre – spørg mig ikke hvorfor. Derfor så er Eleni også nødt til at se, om hun ikke kan finde noget arbejde her i Cardiff, fordi hun gerne vil arbejde indenfor psykologi, som hun er uddannet for. Hun har ingen mulighed for at arbejde med hendes fag i Grækenland, da der ikke rigtig er nogle jobs indenfor psykologi lige nu der. Hendes anden mulighed er, at tage tilbage til sin hjemby i Grækenland og arbejde på det cafeteria som hun arbejde på før, men som hun selv siger, så ved hun at hun aldrig kommer til at lave andet end det, hvis hun først for etableret sig i hendes elskede hjemby igen. Derfor så er hun tvunget til at arbejde her, men hun siger dog, at det vil hun også gerne. Det virker så surrealistisk for mig, at hun er tvunget til at flytte fra sit hjemland, for at få et job indenfor det, som hun er interesseret i. I Danmark, hvis du har en universitetsgrad, så er du ”nærmest” sikret et job indenfor et eller andet der har noget at gøre med dit fag. Det rørte mig virkelig meget, at hun ikke kan komme hjem, for hvis der er en ting, jeg har lært, ved at være herovre, så er det, at jeg helt sikkert skal studere og bo i DK. Og så det, at det er op til hende og hendes søster, at skaffe penge til familien, det er virkelig, virkelig surrealistisk for mig. Jeg føler virkelig med hende. Udover det, så er der alle de problemer hun har med Martino (En af de italienske drenge, hun er ulykkeligt forelsket i, som to gange har sagt at han gerne ville være sammen med hende, og så derefter vraget hende). På denne her tur så det dog ud til, at hun havde glemt, at hun hader ham, for de gik sammen nærmest hele tiden, hvilket var ret irriterende for os andre, da vi lidt bare blev nødt til at følge med. Det ændrede sig dog dagen efter. Tilbage til beretningen om turen. Da mig og Eleni ville gå i seng gik vi op til vores værelse, men det vi blev mødt af var 6 senge, med hver sin asiater i hver seng – altså ingen seng til os! Derfor gik vi ned i receptionen, og blev tildelt et nyt værelse. Vi fik det nye værelse helt for os selv – os to og 6 tomme, rene senge – hvilket var utrolig lækkert :)

Næste dag vågnede vi op ved halv ti-tiden, for vi skulle være ude af hostellet klokken 10. Derefter gik vi ned til byen, for at finde et sted at få morgenmad. Jeg var så mega sulten, så jeg var virkelig frisk på alt, hvad de andre overhovedet foreslog, men når man er 7 mennesker med forskellige meninger, kan det være hårdt at tage en beslutning, som tilfredsstiller alle, så til sidst så blev jeg hidsig, som et lille barn, og sagde at hvis folk ikke tog en beslutning nu, så ville jeg spise ”german boy”, som vi kalder Fabian. Så fik folk ellers taget sig sammen, og vi fandt efter omkring 40 min. søgen tilbage til Cafe Loco, som vi havde været på dagen før, og fik ellers en ”full english breakfast” bestående af scrambled eggs, bacon, pølse, toast (grove, til min store tilfredsstillelse!!) og selvfølgelig de berømte baked beans. Det var rigtig lækkert! Jeg smagte endda på de der klamme bønner, og jeg må indrømme at de smager næsten ligeså klamt som de ser ud! Efter ville vi alle se på bøger, da Oxford har nogle rigtig fede bogbutikker! Først var vi i en ”Alice in Wonderland” butik, hvor jeg købte en rigtig smuk udgave af bogen ”Alice in Wonderland”! Efter det gik vi ind i en bogbutik, hvor ALLE bøger kun koster 2 pund pr. stk. Jeg købte 12 bøger :) haha De havde en hel masse klassikere, så når mine forældre kommer på besøg om to uger, så skal de have bøger med hjem. Jeg købte blandt andet 3 bøger af Jane Austen, bøger af Charles Dickens, digtsamlinger af Oscar Wilde osv.. :) Det var dog en smule uklogt at købe bøger klokken 12, når vi først skulle hjem ved halv seks tiden! Mig og Alvaro var dog begge trætte af, at se på smukke bygninger, og var mere interesseret i at kigge på ”Det rigtige Oxford”. Derfor splittede vi med de andre, og vi gik i stedet ud for at udforske byen. Vi kom forbi en ”food festival”, hvor indgangsbilletten dog kostede 10 pund bare for at komme ind og købe maden, så det gad vi ikke. Ellers så fik vi snakket en hel masse om Spanien, Danmark, De andre frivillige, hvad vi laver normalt osv. Det var virkelig hyggeligt! Vi fik dog formået at fare vild, da vi troede vi gik mod byen, men hvor jeg, efter vi havde gået i den samme retning omkring 30 min. uden at komme nogen vegne, spurgte et ældre par, hvilken vej centrum lå, og de så pegede imod den retning vi kom fra. Vi havde formået at gå rundt om en park – ikke INDE i parken, men RUNDT om den! Vi havde dog virkelig haft en hyggelig gå-tur, så vi grinede bare af det, og gik ellers videre. Da klokken blev halv fire, besluttede vi os for at tage toget hjem. Det resulterede i at vi først efter ca. 15 min. togrejse skulle stå af (På en station kaldet Didcot parkway, hvilket jeg finder er et meget engelsk navn :D haha), hvor vi så skulle vente i 45 min. på et nyt tog. Her satte vi os ind på en Café og fik en sandwich og snakkede ellers videre. Alvaro er virkelig nem at snakke med! Han har også en rigtig god humor – jeg kunne dog aldrig finde på at være kærester med ham. Vi joker med, at jeg er hans lillesøster :) haha Da vi så endelig kom på et nyt tog, skulle vi kun køre med det i 5 min. inden vi skulle skifte tog igen, som så endelig tog os til Cardiff. Vi brugte ca. 3,5 timer på at komme helt hjem til Whitchurch Hospital, men det var meget hyggeligt, så det var fint :)

Da vi kom hjem, var Jeanne hjemme og hun havde allerede forberedt aftensmad til mig og Gabor. Gabor var dog ikke kommet hjem fra Oxford endnu, så vi besluttede os for at vente. I Oxford havde jeg købt en t-shirt til hende i pink, hvor der stod Oxford University, for vi bruger meget tid på at bagtale, hvordan alle britiske kvinder går i de grimmeste pink bluser og kjoler, så derfor synes jeg, at hun skulle have en for sjov pink trøje :) Den blev hun meget glad for! Vi snakkede en times tid, hvor hun bl.a. fortalte om hendes dag. Hun var nemlig taget med sin kæreste til London, hvor han skulle flyve fra, så de havde haft 4 timer sammen i London, inden han skulle af sted. Hun var en smule trist, men efter vi havde snakket om, hvor hurtig tiden går herovre, så blev hun lidt gladere. Desuden så havde han sagt, at han ville betale en billet hjem for hende i Oktober, og at han derudover vil komme og besøge hende i November, og hun tager hjem til jul, så hun kommer til at se ham i alle månederne undtagen september. Jeg har også overvejet, at tage hjem til jul, men nu må vi se.

Ellers så fik jeg snakket lidt på skype med familien. Emma og mor havde været syge hele søndag nat, så de var rigtig trætte. De havde det dog vidst allerede bedre, og min mor tog da også på nattevagt, så.. (Det er dog typisk min mor, at tage på arbejde, selvom hun har det en smule dårligt – hun er tough! Men jeg har stor respekt for hendes disciplin – virkelig!). Da de andre kom hjem fik vi spist aftensmad, og så gik vi ellers i seng ved 12-tiden.

Konklusionen omkring Oxford-turen må blive, at det er en rigtig fed by! Jeg kunne virkelig godt tænke mig at komme tilbage dertil engang, med enten familien eller nogle veninder! Man kan generelt godt fornemme på Oxford, at det er en af de rigere engelske byer, ligesom Bath er – de minder i øvrigt meget om hinanden! I UK lever godt 25 % (!!) under fattigdomsgrænsen, og de fleste byer (inkl. Cardiff) har derfor nogle meget hårde områder, hvor der bl.a. er meget kriminalitet og levestandarden er meget lav! Det har hverken Oxford eller Bath noget som helst af! Men det er mærkeligt, for, for mig så minder både Oxford og Bath om en almindelig dansk by, så man kan mærke at skellene herovre er større end de er i DK. Selvfølgelig er det ikke lutter lagkage i Danmark heller, men her er fattigdommen virkelig hård nogle steder. Man kan se, at der ikke er et ligeså godt socialt system som i Danmark (Men jeg ved sq heller ikke, hvor godt systemet er i DK at the moment, med alle de fyringer på sygehusene – men det er en anden snak :D).


d. 31.08.10
I dag har været en almindelig dag, hvor jeg har været på arbejde – jeg har bl.a. lavet pomponer af garn, spillet domino, tegnet, fulgt en patient til Clozapen-klinikken – den medicin, patienterne tager imod psykoser – hentet en patient, som var gået hjem til sin mor og tegnet :) Jeg var på arbejde fra 9 til tolv, så havde jeg en times frokostpause, hvor jeg snakkede med Thys, Lotte og Bettina over skype og face. Så var jeg på arbejde fra 13 til 14.30, hvor jeg bare var på computeren, hvor jeg bl.a. forsøgte at få fat i nogle billige flybilletter til jul – dog uden succes – og snakkede lidt med nogle patienter. Efter arbejde gik mig og Gabor op til Westhomes og hentede tæpper, bøger og blade, og så lagde vi os ellers ud på græsset og nød solen i fulde drag!! Klokken 16.00 skulle vi til møde hos Jill, som er vores ”mor” her. Hun skal sørge for, at vi har det godt, og at alting er som det skal være både på vores projekter, men også i West Homes. Efter mødet havde jeg en date på skype med min lillesøster Nansen, men hendes computer virkede ikke ordentligt, så vi kunne kun se hinanden – ikke høre hinanden. Det var træls! Ellers så var jeg på skype med mine forældre lidt tid – alt var vist som det plejer at være hjemme hos dem. Så var det meningen at mig og Jeanne skulle løbe os en tur – det fik vi dog ikke gjort, as usual – men i stedet, så kom en ambulancefører, som bor her 1-2 gange om ugen, da han normalt bor i Nordwales – længere historie – og sagde at han skulle ud at handle, så vi kunne køre med ham, hvis vi ville! Det var helt perfekt, for så fik vi også set lidt af Cardiff, da han ville handle i en butik kaldet Saintsbury’s. Vi kørte bl.a. forbi Roath Park, som er en virkelig smuk park, med en sø! Cardiff er fyldt med parker – virkelig fedt! Da vi kom hjem ved 8-tiden var der fyldt af folk i køkkenet, så der var ikke rigtig plads til at lave mad. Jeg lavede maden i dag, som bestod af frisk pasta, tomat sovs og en form for grill-pølser. Jeanne og Gabor var helt vilde med det, så helt dårlig kan jeg da umuligt være! Nu har Jeanne netstikket og sidder og taler på skype med boyfriend, og jeg skriver dette indlæg – det har ca. taget mig en time nu! Puha!
I morgen skal jeg spille bingo på arbejdet, til ”the Drop-in” og derefter på Fino Lounge med Jeanne, så det bliver rigtig hyggeligt! Derudover skal Gabor lave spaghetti bolognese til os i morgen – det kan kun blive godt! Desuden vil der i morgen kun være en dag til Katten kommer – hvilket er SÅÅÅ mega vildt! Jeg glæder mig helt sindssygt!! :D

Nå, det blev et RIGTIGT, RIGTIGT langt indlæg – jeg håber i kan overskue det :)

Love u
Line