tirsdag den 7. september 2010

KattenPåFarten1

d. 2.09.10

Som sagt kom Katten torsdag og ville blive helt indtil mandag. Det var helt utrolig, at se hende igen! Jeg tog ind til centralstation en time før, Kattens bus var planlagt at komme, fordi man aldrig kan vide, hvor tidligt eller hvor sent busserne egentlig kommer. Det viste sig dog så, at Kattens bus var 1 time og 40 min. forsinket, så jeg fik en god lang ventetid, til at opbygge spændingen! Jeg brugte tiden på, at købe noget mad til Katten i Mark&Spencers, som er en virkelig lækker delikatesse forretning – også forholdsvis dyr, men virkelig lækkert. Så satte jeg mig ellers pænt ned i ”blok” A og ventede på kattens bus. Her var der et tamilsk par, som troede de var kommet for sent til bussen, men de skulle egentlig bare med den bus Katten var på, som jo var forsinket, og det prøvede jeg at forklare manden, da han spurgte mig. Han fattede dog slet ikke noget, og blev bare endnu mere ophidset på hans kone, og så skal jeg ellers love for, at de kunne råbe af hinanden. Da kattens bus endelig kom, stoppede de med at råbe – især da de så, hvordan Katten sprang ud af bussen og omfavnede mig, mens tårerne trillede ned af mine kinder. Manden blev forholdsvis forlegen over, at jeg var blevet bragt med ind i deres skænderi, og han sagde: ”Oh, shes finally here” :) Det var ret sjovt!
Mig og Katten tog bussen hjem til Whitchurch, og i min gensynsglæde havde jeg ikke overvejet, at det var den lange busrute jeg havde valgt, så vi endte med at køre i bus i 30 min. i stedet for 20. Det gjorde dog ikke så meget, vi havde en masse at snakke om. Jeg tror også katten var lidt nervøs, for at møde de andre, så det var fint nok vi lige kunne snakke lidt dansk inden :)
Da vi kom hjem, havde Jeanne og Gabor lavet den mad, som jeg havde købt, så vi kunne spise med det samme, hvilket fra Kattens side, også var tiltrængt, eftersom hun ikke havde fået noget ordentlig mad siden klokken 12, og klokken var nu blevet ca. 21.00. Så fik vi pizza og salat og snakkede ellers en hel del. Omkring klokken 11 gik vi ind på værelset og fik pakket Katten ud. Så tror jeg ellers vi lå og snakkede til en 2-tiden.

Love u
Line

Ingen kommentarer:

Send en kommentar