fredag den 30. juli 2010

Bad!

30.09.10
Jeg har helt glemt at fortælle, hvad jeg oplevede første nat her. De frivillige have godt nok advaret os, men det var alligevel en smule voldsom, at blive vækket af brandalarmen klokken 3 om natten. De gamle frivillige fortalte os om dagen, at det er de psykisk syge som er indlagt på hospitalet, der nogle gange smadrer brandalarmen for at få opmærksomhed.. Så hvis jeg ikke vidste, at jeg boede på et sindsyge hospital før – så ved jeg det da i hvert fald nu!
I dag har været en rigtig hård dag for mig. Vi har været på sidste kursus dag, hvor vi har snakket en masse om Wales osv. Vi har også været inde i Cardiff (Som i øvrigt er en rigtig fed by, og ikke har noget at gøre med min dårlige dag). Grunden til at det har været en hård dag, er fordi jeg bliver ved med at tænke på, hvor fedt alting ville være, hvis jeg var her sammen med enten min familie eller mine venner (JEG SAVNER JER SÅÅÅ MEGET!!). En anden og måske mere vigtig grund er også, at projektet, stedet og voluntørerne slet ikke er, som jeg havde regnet med. Jeg føler mig meget misinformeret i forhold til projektet. Det er svært at forklare, men den korte version er, at jeg har fået en version over mail over hvordan projektet er, mens virkeligheden er en hel anden. Jeg havde forberedt mig hjemmefra på, at det ikke ville være præcis, som det stod i papirerne, men det er SLET ikke som i papirerne. I hvert fald ikke ifølge de andre frivillige (jeg er ikke begyndt at arbejde endnu), som burde være pålidelige kilder. Det, som gør, at jeg dog ikke har lyst til at være her, er ikke selve voluntørerne, for de er rigtig flinke, men i stedet hvordan de lever her. De har totalt separate liv. De eneste tidspunkter de ser hinanden er, hvis de møder hinanden om morgenen, og hvis de sidder i stuen om aftenen, hvilket de ikke altid gør. De ser også hinanden i weekenden nogle gange, men de gør mange ting hver for sig, med folk de i forvejen kendte her i landet. Altså ikke nye folk de har mødt, men nogle som de vidste allerede var her. Som min situation ser ud lige nu, så er jeg i Danmark igen om 3-ugers tid. Jeg har besluttet mig for at give det en chance, selvom det ikke er som jeg troede, og jeg vil derfor være her over 2-3 uger endnu. Hvis det bliver bedre bliver jeg selvfølgelig, men ellers så kommer jeg hjem. Jeg vil ikke male et rosenrødt billede, selvom i skal læse det – ligesom jeg lidt har gjort de andre dage, så i dag for i sandheden. Jeg er virkelig ikke særlig glad for at være her.

Måske ses vi snart, måske ikke.

kys Line

okay..

Hej alle sammen!
Så er det blevet tredje dag på projektet! I dag har været en god dag – men også en smule lang! Som i nok kunne se på bloggen i går havde jeg en seriøs krise – jeg var syg af hjemve, og havde det virkelig skidt, men så var der fest om aftenen og det var rigtig sjovt! Det har jeg også allerede skrevet lidt om i det forrige indlæg.
I dag har vi været på kursus og lært noget om, hvordan vi takler hjemve, sygdom, vores sikkerhed og så videre. Det har været lidt af en mundfuld, men det var fint nok lige at høre lidt om. Jeg glæder mig ret meget til i morgen, da vi skal ind til Cardiff for første gang og vises rundt derinde. Det bliver fedt.
Jeg ville gerne lave smileys her, men da jeg skriver det i word, og blot ligger det ind på bloggen, virker smileyerne ikke – så det er ikke fordi jeg ikke er glad (smiley).
Jeg har talt i telefon med både min mor, far og lillesøster i dag – det var rigtig rart! Det lyder til at de har det godt i Tyrkiet, men jeg glæder mig nu alligevel til de kommer til Danmark – så bliver det lidt nemmere at kommunikere med dem! Det koster ca. 35 kr. i minuttet nu, så det er ret træls, men vi snakker nu sammen alligevel. Når de kommer hjem kan vi bruge skype.
Jeg vil virkelig gerne skrive lange mails til alle mine venner (jeg ved godt jeg har lovet det Maibritt!), men jeg har simpelthen ikke tid her i starten! Lige nu prøver jeg at bruge så meget tid med de frivillige som muligt og skabe et godt forhold til dem, så de første par uger, vil der ikke komme mails. Jeg håber bloggen er fin nok, så i ikke føler jeg er helt forsvundet!
Det er et lidt rodet indlæg det her, men jeg sidder inde på Alvaros værelse og snakker med ham samtidig, så det er derfor, at jeg ikke helt er så fokuseret.
Jeg må indrømme, at jeg virkelig har tænkt på at tage hjem meget de sidste to dage – bare droppe projektet og tage hjem til min familie! I dag spurgte jeg Ann (min ”reserve-mor” herovre) om man kunne droppe projektet, hvis man ikke havde det godt her, og det kan man sagtens. Så hvis jeg nu skulle have en dårlig oplevelse med projektet, når jeg kommer i gang kan man godt tage hjem. Lige nu har jeg dog kun været her 3 dage, og jeg vil ikke hjem – det skal ikke misforstås – det ville bare være så meget nemmere (smiley). Men igen, så kom jeg til at tænke på, hvor glad jeg blev da jeg fik projektet, og hvor meget jeg har glædet mig til at komme herover, og jeg vil ikke lade en smule hjemve få mig til at droppe det hele. Jeg har snakket med de andre ”nye” frivillige i dag, og de har det på samme måde som mig, så jeg er heldigvis ikke alene (smiley)
Jeg vaskede for første gang i går. Vi havde været ude at handle i et større indkøbscenter, som nok minder lidt om kvickly. Der købte jeg to hovedpuder (den er alt for tynd den vi har fået på hospitalet) og noget nyt sengetøj (hospitalets er okay, men det har en mærkelig overflade, så jeg vil hellere bare selv vaske og så have mit eget – det er også pænere (smiley)). Jeg købte også nogle lys, så værelset kunne blive mere personligt. Vi har rigtig fine vaskefaciliteter – det er i det hele taget bedre end jeg havde forventet. Køkkenet er dog en smule klamt og meget lille, så jeg tror jeg kommer til at leve af pasta og sandwiches herovre. Jeg forstår i hvert fald godt, hvordan udeboende de kan glemme at få aftensmad, for det er da super irriterende, selv at skal lave det (så tak fordi du har lavet min mad i så mange år mor – jeg vil glæde mig til at komme hjem til dine kødgryder igen – måske flytter jeg aldrig hjemmefra igen, når jeg kommer tilbage) (smiley) Jeg har for resten fundet havregryn herovre, så jeg spiser havregryn med rosiner til morgenmad (måske også aftensmad nogle dage).
I går fik jeg også at vide, at jeg skulle skifte projekt. Først var jeg lidt træt af det, for jeg havde jo fået det projekt jeg helst ville have, men jeg er faktisk glad nok for det nu. Det projekt jeg skulle have været på er inde i Cardiff og jeg skulle derfor tage hensyn til bustider osv.. Nu har jeg fået et projekt, som ligger på hospitalet – men stadig omhandler det samme, så det tager kun fem minutter at gå derovre. Det er i et ”hus” som hedder Park Lodge. Så det bliver spændende om det bliver godt. Vores arbejdstider er lidt anderledes end jeg havde forventet. Vi skal arbejde fra klokken halv ti-ti om morgenen til ca. 4-5 stykker om eftermiddagen, så det er jo slet ikke slemt. Vi har meget fritid i hvert fald. Vi hørte en masse om rejser i går, og skal også høre noget mere i morgen, men det lyder i hvert fald til, at vi skal en tur til London, og at vi skal besøge Skotland og Irland – så det bliver fedt tror jeg. I denne her weekend, tror jeg dog bare at vi skal hænge ud i Cardiff, og prøve bylivet her. Vores ”reserve-mor” har forberedt os på, at vi vil få meget opmærksomhed, fordi vi ikke er Walisere, så det bliver spændende. Jeg er dog ikke nervøs, for vi går i en stor gruppe, og jeg har Alvaro (min nye storebror – jeg har altid ønsket mig sådan en (smiley)), så det skal nok gå. I det hele taget er drengene på projektet nogle gentlemen – de holder døren for en, bærer ens indkøbsposer og flytter sig fra computeren, hvis de synes de kan se, at man gerne vil bruge den – virkelig anderledes fra Danmark! Jeg kan virkelig godt lide de personer, der er på projektet, så jeg skal nok falde godt til. Grunden til at jeg har haft alle de tanker om at gå hjem, er fordi man skal til at føre sit eget liv her. Man har sit eget liv selvom man bor side om side, og det er lidt skræmmende synes jeg – især når det er i et fremmed land, som man ikke rigtig kender. Men jeg tror, jeg kommer til at være meget sammen med de andre, så måske gør det ikke så meget. Men nu må vi se.

Jeg savner jer.
Kys Line

onsdag den 28. juli 2010

Reminder!

By the way, så kommer der vist ikke rigtig nogle billeder på bloggen forløbig - jeg ved ikke lige hvad der går galt, men den vil ikke acceptere billeder herovre! Jeg prøver, når jeg kommer på en internetcafé et sted, ellers vil jeg lige oploade nogle stykker på face - just so you will get the feeling ;)

Cheerios!

Hard but good.

CRUESO!
(Det betyder goddag på gælisk)

I dag har været endnu en god dag. Det er bare lidt hårdt med hjemve lige nu.. Jeg savner mine forældre og søskende rigtig meget, ja og resten af familien, men også mine venner! Det er ret mærkelig at tænke på, at jeg for en uge siden, lige var kommet hjem fra at have været i kortklub.. Det er hårdt at skal til at lære en hel masse nye at kende! Heldigvis er de rigtig søde alle sammen og utrolig nemme at snakke med, så jeg tror nok at vi skal blive gode venner. Det er mærkeligt at være den yngste – især når en af de frivillige er 29. Men det er ikke sådan, at de behandler mig som den yngste.. Selvom Alvaro dog allerede har udnævnt sig selv til at være min storebror haha! Vi har været på kursus i dag her på hospitalet – vi har snakket om kultur og EVS (European volunteering service) og fået oprettet bankkontoer. Vejret har været ret godt i dag. Jeg tror omkring 20-22 grader og med solsskin – og mig som havde forventet, at jeg skulle over i regnvejr! Haha

I dag har vi også holdt fest! Det har været mega sjovt! Alvaro laver de bedste Mojitos! Det er meget op og ned i dag, og det tror jeg også det vil være de næste par dage/uger.. Nogle gange er man helt høj af stemningen, mens man andre gange ikke kunne føle sig mere alene i verden. Men sådan skal det vist være, tror jeg.

Jeg skal nok skrive en længere besked når jeg får tid.

Cheers!

tirsdag den 27. juli 2010

Begyndelse!

Hello everyone!
Så er jeg landet i Cardiff! Det er rigtig fedt her ;) Alle de frivillige er rigtig cool! De er dog alle sammen ældre end mig.. Men det havde jeg også regnet med.. Jeg havde dog ikke regnet med, at der ville være en helt op til 29 år, men det er fint nok :D
Jeg blev hentet ved bussen af Peter på 29 fra Tyskland og Elenia fra Grækenland. De er virkelig flinke! Specielt Elenia kan jeg rigtig godt lide – hun er en smule hippie, men det er fint nok synes jeg :) Da jeg kom op til West Homes, hvor alle os frivillige bor, var jeg den første, som var ankommet, så jeg fik lov til at vælge værelse først! Så nu bor jeg i nr. 33  hehe Det er mega cool at bo ”alene”, selvom at jeg egentlig ikke gør det.. Det virker, som om, at man er meget sammen her – det er lidt ligesom en slags kollektiv  Da jeg havde valgt værelse kom Fabio fra Italien – også en af dem, som allerede har været her 3. mdr. – og herre jemeni hvor er han dog sjov! Der er 4 frivillige, som allerede har været her 3 mdr. Den eneste, som jeg ikke har mødt er Martino, som også er fra Italien. Han er nemlig i Italien på ferie eller sådan noget lige nu, så ham møder jeg ikke før om et par dage – han er i øvrigt i Italien med hans kæreste.. som er en mand ;) hehe Det er SÅ fedt! De frivillige som er kommet sammen med mig her i dag er Gabor fra Ungarn, som jeg mener er 25 – han er vidst helt vildt god til skak eller sådan noget i den stil  Meget flink virker han som  Så er der Fabian fra Tyskland, og GUD hvor er han dog cute! Han er 20, så jeg er ikke helt alene  hehe Så er der Jan fra Belgien, som egentlig også er en meget pæn fyr – han er vist også omkring de 20 – også rigtig flink! Sidst men ikke mindst er der Alvaro, som jeg har skrevet med på facebook. Han er utrolig charmerende, må jeg indrømme og så er han ikke 26, som jeg har bildt folk ind, men 25.. for det er jo MEGET yngre  haha Her om lidt kommer der også en pige fra Frankrig, som hedder Jeanne. Hende er jeg meget spændt på at møde.. Jeg ved ikke, hvor gammel hun er, men jeg håber at hende, mig og Elenia kan have vores egen lille pigegruppe i den kæmpe herreflok vi er havnet i (Ikke fordi det gør noget ;) haha)
Selve stedet her er meget.. Kollegie-agtigt, tror jeg er den rette beskrivelse. Vi deles om bad, toilet, køkken og vaskemaskine/tørretumbler og har også en fælles stue – Fabio er for resten også helt oppe at køre over alle de dvd’er jeg har med, så ham skal jeg nok i hvert fald blive venner med  hehe Det er ikke rent her, men heller ikke overdrevet beskidt. Det kribler i mine fingre, for at komme i gang med at støvsuge og tørre køleskab og køkkenskabe af indvendig, men jeg vil ikke virke som sådan en irriterende rengøringsfreak den første dag, så jeg venter nok lige lidt, med at gøre det helt store.. Måske støvsuger jeg mit værelse i morgen, hvis jeg får tid. Nu må vi se!
Nå, men lige nu er vi gået ind på hver sit værelse, og slapper lidt af, inden vi får serveret middag af de ”gamle” frivillige – jeg tror dog blot det er sandwich, så det er ikke fordi det er noget særligt – men det er rigtig hyggeligt alligevel  Jeg har også mødt en af ”the Bevans”, som er dem, der står for projektet – han var rigtig, rigtig flink! Ham håber jeg vi ser mere til 
Dagen i dag har alt i alt været en god, men også rigtig hård dag indtil videre – specielt fordi jeg nærmest ikke har sovet, og så ellers bare har ventet og rejst lidt, og så ventet lidt mere, så jeg satser lidt på, at det ikke bliver alt for sent i aften  Vi skal jo trods alt starte på vores ”training-course” i morgen – og det må man jo nok hellere tage seriøst  Fabio siger, at arbejdet man laver som frivillig her, nærmest er ligesom at have ferie.. Det må jeg jo så finde ud af om han har ret i, når jeg rigtig begynder engang i næste uge.. Det lyder til at de frivillige tager nogle steder hen i weekenderne – Elenia har f.eks. været i Irland alene i sidste weekend og har haft en rigtig god oplevelse med det, hvilket jeg synes er mega cool gjort. Det skal dog ikke forstås som om, at de ikke tager nogle steder hen sammen! Grunden til, at hun tog alene af sted er fordi, at de tre andre vist var hjemme på ferie eller et eller andet.. Jeg kan ikke helt finde ud af, om det er almindeligt at tage hjem på ferie, i de feriedage man har? Men det finder jeg vel ud af 
Jeg er meget positiv omkring situationen lige nu – det skal nok blive godt! Elenia har også sagt, at hun gerne vil med til Zumba, så det gør jo bare det hele endnu bedre – så får jeg da dyrket lidt motion. Udover det, så cykler voluntørerne også på arbejde, hvilket jeg synes er rigtig rart! Det betyder dog nok, at jeg skal have anskaffet mig noget regntøj en af de næste dage  Men det skal jeg jo nok også alligevel 
Det blev en meget lang besked, men jeg håber i bærer over med mig ;)
Savner jer alle!!
//Line

ps. der kommer ikke billeder ind, før jeg kommer til en computer et andet sted :)

mandag den 26. juli 2010

Cardiff - here we go!

Så er det nu! Sommerfuglene basker i maven, morgenmaden sidder helt oppe i halsen og nerverne arbejder på højtryk! Jeg sidder netop nu i Billund Lufthavn og venter på at skulle gå til gaten, for at boarde! Jeg tror jeg har sovet ca. 1-2 timer i nat, hvilket kommer til at blive pænt hårdt, når jeg skal sidde i bus i 5 timer!! Men jeg overlever nok ;)

Jeg er lettere bekymret for, om jeg nu får min bagage, når jeg kommer over i London Gatwick - men det er typisk os i familien Andersen.. Jeg tror mange kan nikke genkendende til dette fact :)

Nå jeg ville bare lige sige GOODBYE!! Eller som vi har bestemt det hedder - på gensyn ;)

Jeg håber jeg har mulighed, for at opdatere igen i aften, men nu må vi se :)
Jeg skal nok forsøge, at opdatere så hurtig som muligt og så meget som muligt, men jeg ved jo som sagt ikke, hvor travlt jeg får, så nu må vi se :D

Hej Hej.. :D

lørdag den 24. juli 2010

Days..
























De sidste par dage er gået med en hel masse venindehygge! Det har været super hyggeligt, at tilbringe en eftermiddag på Dyrbys i selskab med Noller, Nidi og Brittan, en aften med at fodre dyrene ude på Brittan's families går, en eftermiddag med trøsteis sammen med Chris og B, en aften sammen med Katten, Thom og Brittan til Zulu Sommerbio i Århus (Næsten i hvertfald: Det regnede så meget, da vi nåede frem ved ni-tiden at det endte med, at vi kørte rundt i Åhus i en time ca. så besluttede vi os for at køre hjem igen! Mega go tur som indeholdte et besøg på Mac'en i Silkeborg, en tur i Ikea, hvor der blev købt tæpper og en dyne til de lækreste Ikea-priser, og drukket en masse sodavand, eftersom der var gratis refill - hvem kan dog sige nej til det?? WE<3IKEA! Så blev der ellers kørt en hel masse rundt om universitetsparken, før vi besluttede os til at køre hjemad igen - efter ca. at have været i Århus i en time - Katten var ret så deprimeret! :D Et lille smut på Q og så gik turen ellers til Tjørring - mega nice ROADTRIP! ;D)

I aften står den på persillesovs og deller hos mormor, sammen med moster Nille, Onkel T og mine to skønne fætre, og efter det, hygge sammen med Bettina :)


fredag den 23. juli 2010

"Vi ses"

Jeg har lige sagt farvel til min familie nu - eller det er jo et "vi ses".. Det er første gang jeg skal være væk fra min familie i så lang tid. Det var rigtig hårdt, men jeg glæder mig til at komme igang med projektet, og jeg vidste jo i forvejen at det indebar, at jeg var væk fra dem. Heldigvis kommer de og besøger mig engang i September/Oktober, så der er ikke mega lang tid til..



Jeg fik en rigtig sød besked fra E her i nat.. Jeg savner hende allerede rigtig meget! Jeg håber virkelig, at hende og B kommer og besøger mig i Cardiff..



I dag skal jeg mødes med Chris og B, og ellers til Århus i aften sammen med Maibritt, Katrine og Tina og se Zulu sommerbio..

onsdag den 21. juli 2010

Under 1 uge!

Så er der under 1 uge til rejsen begynder! Jeg er vildt spændt på, hvordan det hele kommer til at gå! Jeg er ret nervøs, men på en god måde :) Jeg er selvfølgelig allerede begyndt at bekymre mig om, om min bagage forsvinder, om flyet bliver aflyst eller om jeg nu kan finde den rigtige bus - typisk mig, tror jeg ;)

Vi er lige landet herhjemme efter 11 fantastiske dage i Søndervig, og er igang med at pakke ud (og pakke igen).. Mine forældre og søskende tager til Tyrkiet på fredag, så jeg skal være "alene" hjemme hele weekenden.. Det er lidt trist at de tager afsted, men det giver mig samtidig tid til at se en masse af mine venner og veninder inden jeg forlader DK, og det er jo dejligt :)









Nu skal jeg til at afsted, for at mødes med nogle veninder på Dyrbys - skønt :D


//Line

lørdag den 10. juli 2010

It feels weird..

Jeg sidder lige nu alene hjemme i vores hus, imens min familie er i sommerhus. De tog derud igår, men jeg blev hjemme, da jeg skulle i biografen med pigerne fra min klasse og se Eclipse (Pisse fed film!! TEAM EDWARD!!).. Mig og min lillesøster tager først derud søndag, da jeg i aften skal til en af mine dejlige damers studenterfest, og min lillesøster kommer først hjem fra partille cup søndag nat, så der henter jeg hende, og vi kører derud..

Grunden til, at jeg lige ville smide et indlæg var, at jeg har det virkelig underligt.. Efter biografen igår tog mig og 3 veninder hjem til mit store, tomme hus og snakkede hele natten - bogstaveligt talt, eftersom den sidste først gik klokken 4. Det var bare, samtidig med at det var hyggeligt, også virkelig trist, eftersom jeg snart skal "forlade" dem.. Den tryghed man har i gymnasiet, hvor man ved, at man ser hinanden hver dag nærmest, bliver revet væk under fødderne på en i disse dage! Allerede nu, kan jeg da også mærke, hvilke personer jeg kommer til at holde kontakten med, og hvem jeg mister. Det er rimelig hårdt, men samtidig også lidt befriende. Jeg glæder mig sindssyg meget til jeg skal afsted - det kan kun blive godt!!

Nu skal jeg til, at ind og pakke lidt, og så snart ud til lille Brittan, som er damen, der holder studenterfest i aften - gud, hvor kommer jeg dog til at savne hende!!

Peace out
//Line

torsdag den 8. juli 2010

Presentation!!

Hey guys! :D

Så gjorde jeg det jo alligevel - jeg kunne ikke holde mig fra blog-ideen.. Jeg ved ikke om det er en god ting, at jeg har startet denne blog, eller om jeg overhovedet vil få tid til at opdatere den regelmæssigt, men nu er den i hvertfald lavet, og så må vi se ;)

Jeg vil forsøge, at skrive og vise så mange billeder som muligt, så i får en fornemmelse af, hvordan mit nye liv i Cardiff bliver :)

Som en start kan i lige få det her super fede billede af mit værelse, som det ser ud under pakke-processen!


Der vil ikke komme specielt mange indlæg før efter afrejsen d. 27 juli, men jeg håber i kigger forbi der ;)