fredag den 30. juli 2010

okay..

Hej alle sammen!
Så er det blevet tredje dag på projektet! I dag har været en god dag – men også en smule lang! Som i nok kunne se på bloggen i går havde jeg en seriøs krise – jeg var syg af hjemve, og havde det virkelig skidt, men så var der fest om aftenen og det var rigtig sjovt! Det har jeg også allerede skrevet lidt om i det forrige indlæg.
I dag har vi været på kursus og lært noget om, hvordan vi takler hjemve, sygdom, vores sikkerhed og så videre. Det har været lidt af en mundfuld, men det var fint nok lige at høre lidt om. Jeg glæder mig ret meget til i morgen, da vi skal ind til Cardiff for første gang og vises rundt derinde. Det bliver fedt.
Jeg ville gerne lave smileys her, men da jeg skriver det i word, og blot ligger det ind på bloggen, virker smileyerne ikke – så det er ikke fordi jeg ikke er glad (smiley).
Jeg har talt i telefon med både min mor, far og lillesøster i dag – det var rigtig rart! Det lyder til at de har det godt i Tyrkiet, men jeg glæder mig nu alligevel til de kommer til Danmark – så bliver det lidt nemmere at kommunikere med dem! Det koster ca. 35 kr. i minuttet nu, så det er ret træls, men vi snakker nu sammen alligevel. Når de kommer hjem kan vi bruge skype.
Jeg vil virkelig gerne skrive lange mails til alle mine venner (jeg ved godt jeg har lovet det Maibritt!), men jeg har simpelthen ikke tid her i starten! Lige nu prøver jeg at bruge så meget tid med de frivillige som muligt og skabe et godt forhold til dem, så de første par uger, vil der ikke komme mails. Jeg håber bloggen er fin nok, så i ikke føler jeg er helt forsvundet!
Det er et lidt rodet indlæg det her, men jeg sidder inde på Alvaros værelse og snakker med ham samtidig, så det er derfor, at jeg ikke helt er så fokuseret.
Jeg må indrømme, at jeg virkelig har tænkt på at tage hjem meget de sidste to dage – bare droppe projektet og tage hjem til min familie! I dag spurgte jeg Ann (min ”reserve-mor” herovre) om man kunne droppe projektet, hvis man ikke havde det godt her, og det kan man sagtens. Så hvis jeg nu skulle have en dårlig oplevelse med projektet, når jeg kommer i gang kan man godt tage hjem. Lige nu har jeg dog kun været her 3 dage, og jeg vil ikke hjem – det skal ikke misforstås – det ville bare være så meget nemmere (smiley). Men igen, så kom jeg til at tænke på, hvor glad jeg blev da jeg fik projektet, og hvor meget jeg har glædet mig til at komme herover, og jeg vil ikke lade en smule hjemve få mig til at droppe det hele. Jeg har snakket med de andre ”nye” frivillige i dag, og de har det på samme måde som mig, så jeg er heldigvis ikke alene (smiley)
Jeg vaskede for første gang i går. Vi havde været ude at handle i et større indkøbscenter, som nok minder lidt om kvickly. Der købte jeg to hovedpuder (den er alt for tynd den vi har fået på hospitalet) og noget nyt sengetøj (hospitalets er okay, men det har en mærkelig overflade, så jeg vil hellere bare selv vaske og så have mit eget – det er også pænere (smiley)). Jeg købte også nogle lys, så værelset kunne blive mere personligt. Vi har rigtig fine vaskefaciliteter – det er i det hele taget bedre end jeg havde forventet. Køkkenet er dog en smule klamt og meget lille, så jeg tror jeg kommer til at leve af pasta og sandwiches herovre. Jeg forstår i hvert fald godt, hvordan udeboende de kan glemme at få aftensmad, for det er da super irriterende, selv at skal lave det (så tak fordi du har lavet min mad i så mange år mor – jeg vil glæde mig til at komme hjem til dine kødgryder igen – måske flytter jeg aldrig hjemmefra igen, når jeg kommer tilbage) (smiley) Jeg har for resten fundet havregryn herovre, så jeg spiser havregryn med rosiner til morgenmad (måske også aftensmad nogle dage).
I går fik jeg også at vide, at jeg skulle skifte projekt. Først var jeg lidt træt af det, for jeg havde jo fået det projekt jeg helst ville have, men jeg er faktisk glad nok for det nu. Det projekt jeg skulle have været på er inde i Cardiff og jeg skulle derfor tage hensyn til bustider osv.. Nu har jeg fået et projekt, som ligger på hospitalet – men stadig omhandler det samme, så det tager kun fem minutter at gå derovre. Det er i et ”hus” som hedder Park Lodge. Så det bliver spændende om det bliver godt. Vores arbejdstider er lidt anderledes end jeg havde forventet. Vi skal arbejde fra klokken halv ti-ti om morgenen til ca. 4-5 stykker om eftermiddagen, så det er jo slet ikke slemt. Vi har meget fritid i hvert fald. Vi hørte en masse om rejser i går, og skal også høre noget mere i morgen, men det lyder i hvert fald til, at vi skal en tur til London, og at vi skal besøge Skotland og Irland – så det bliver fedt tror jeg. I denne her weekend, tror jeg dog bare at vi skal hænge ud i Cardiff, og prøve bylivet her. Vores ”reserve-mor” har forberedt os på, at vi vil få meget opmærksomhed, fordi vi ikke er Walisere, så det bliver spændende. Jeg er dog ikke nervøs, for vi går i en stor gruppe, og jeg har Alvaro (min nye storebror – jeg har altid ønsket mig sådan en (smiley)), så det skal nok gå. I det hele taget er drengene på projektet nogle gentlemen – de holder døren for en, bærer ens indkøbsposer og flytter sig fra computeren, hvis de synes de kan se, at man gerne vil bruge den – virkelig anderledes fra Danmark! Jeg kan virkelig godt lide de personer, der er på projektet, så jeg skal nok falde godt til. Grunden til at jeg har haft alle de tanker om at gå hjem, er fordi man skal til at føre sit eget liv her. Man har sit eget liv selvom man bor side om side, og det er lidt skræmmende synes jeg – især når det er i et fremmed land, som man ikke rigtig kender. Men jeg tror, jeg kommer til at være meget sammen med de andre, så måske gør det ikke så meget. Men nu må vi se.

Jeg savner jer.
Kys Line

Ingen kommentarer:

Send en kommentar