fredag den 30. juli 2010

Bad!

30.09.10
Jeg har helt glemt at fortælle, hvad jeg oplevede første nat her. De frivillige have godt nok advaret os, men det var alligevel en smule voldsom, at blive vækket af brandalarmen klokken 3 om natten. De gamle frivillige fortalte os om dagen, at det er de psykisk syge som er indlagt på hospitalet, der nogle gange smadrer brandalarmen for at få opmærksomhed.. Så hvis jeg ikke vidste, at jeg boede på et sindsyge hospital før – så ved jeg det da i hvert fald nu!
I dag har været en rigtig hård dag for mig. Vi har været på sidste kursus dag, hvor vi har snakket en masse om Wales osv. Vi har også været inde i Cardiff (Som i øvrigt er en rigtig fed by, og ikke har noget at gøre med min dårlige dag). Grunden til at det har været en hård dag, er fordi jeg bliver ved med at tænke på, hvor fedt alting ville være, hvis jeg var her sammen med enten min familie eller mine venner (JEG SAVNER JER SÅÅÅ MEGET!!). En anden og måske mere vigtig grund er også, at projektet, stedet og voluntørerne slet ikke er, som jeg havde regnet med. Jeg føler mig meget misinformeret i forhold til projektet. Det er svært at forklare, men den korte version er, at jeg har fået en version over mail over hvordan projektet er, mens virkeligheden er en hel anden. Jeg havde forberedt mig hjemmefra på, at det ikke ville være præcis, som det stod i papirerne, men det er SLET ikke som i papirerne. I hvert fald ikke ifølge de andre frivillige (jeg er ikke begyndt at arbejde endnu), som burde være pålidelige kilder. Det, som gør, at jeg dog ikke har lyst til at være her, er ikke selve voluntørerne, for de er rigtig flinke, men i stedet hvordan de lever her. De har totalt separate liv. De eneste tidspunkter de ser hinanden er, hvis de møder hinanden om morgenen, og hvis de sidder i stuen om aftenen, hvilket de ikke altid gør. De ser også hinanden i weekenden nogle gange, men de gør mange ting hver for sig, med folk de i forvejen kendte her i landet. Altså ikke nye folk de har mødt, men nogle som de vidste allerede var her. Som min situation ser ud lige nu, så er jeg i Danmark igen om 3-ugers tid. Jeg har besluttet mig for at give det en chance, selvom det ikke er som jeg troede, og jeg vil derfor være her over 2-3 uger endnu. Hvis det bliver bedre bliver jeg selvfølgelig, men ellers så kommer jeg hjem. Jeg vil ikke male et rosenrødt billede, selvom i skal læse det – ligesom jeg lidt har gjort de andre dage, så i dag for i sandheden. Jeg er virkelig ikke særlig glad for at være her.

Måske ses vi snart, måske ikke.

kys Line

3 kommentarer:

  1. A, a , a dog.. Det lyder lidt op og ned, lige præcis nogle af dine tanker havde jeg også i Brighton og de forsvinder lidt/ man skubber det lidt væk( min tid var selvfølgelig også kortere).
    Jeg håber du finder ud af det ;) vi er her jo ligegyldig hvornår du kommer hjem..
    - Ellie

    SvarSlet
  2. Line, det er bare virkeligt vigtigt, at du giver det en ordentlig chance. Jeg havde det lidt ligesom dig, da jeg startede på efterskolen, hvor jeg ingen kendte, og tænkte at det her er slet ikke mig. Specielt fordi det hele er nyt og på den måde utrygt (selvom man ikke lige tænker over at det er det). Man siger om efterskoler at man i hvert fald skal give det mindst 1 måned, for man kan ikke nå at finde sig helt til rette på mindre end det. For mig tog det faktisk flere måneder før jeg følte mig helt tryg og hjemme. Men jeg tog det som en udfordig i starten, og den måtte jeg bare lære af. Og det gjorde jeg også og endte med at være virkelig virkelig glad for det år. Hvilket jeg ved du også vil blive, for sådan er du bare Line (:
    Og Line, vi savner også dig her hjemme, men en ting du bare ikke må glemme er at vi ALDRIG vil glemme dig, selvom du er væk et halvt år - der vil vi stadig være der (ligesom Elkjær siger) (;
    Og det med at de frivillige er lidt for meget for dem selv, det må du jo bare være den der ændre på - der er jo en der bliver nødt til at tage det første skridt (og det plejer du at være virkelig god til), for jeg er fuldstændig sikker på at de har det ligesom dig og gerne vil få en god oplevelse ud af dette, hvor de får knyttet nogle bånd.
    Håber du finder ud af det hele, men ellers er du også mere end velkommen her hjemme i lille Tjørring, hvor vi savner dig!! (:

    SvarSlet
  3. Jeg er 100 procent enig med Chris, Line!! du ankom i tirsdags og i dag er det lørdag. du har slet ikke oplevet en brøkdel af dit ophold endnu. believe me, jeg var ved at bryde sammen på efterskolen over den kontakt man havde med de andre i starten. jeg hadede den lamme overfladesnak man førte med hinanden, og jeg tænkte godt nok at de personer aldrig ville blive mine "rigtige" venner, som vi kender dem fra Tjørring ;) - men jeg lærte at det er sådan de rigtige venskaber starter. der gik uger før man kom ordentligt ind i rutinerne og overfladesnakken blev til venskaber. men da det så skete var det bare de bedste oplevelser ever! du er næsten "nødt" til at give det en ordentlig chance før du endeligt bestemmer dig. at projektet ikke var som du forventede overhovedet behøver måske ikke at være en dårlig ting?? når først du bliver vant til omgivelserne, menneskerne, stedet osv er jeg SIKKER på at du får det rigtig godt. al begyndelse er nu hård - og især alene. men jeg vil nu slutte af med at ønske dig tillykke; Tillykke, du er nu officielt trådt ind i de voksnes rækker og oplever for første gang dét at være selstændig, fornuftig og på egne ben! nyd det. mange venlige hilsner og varme tanker fra B <3

    SvarSlet