søndag den 12. september 2010

GullaschHomobarOgSlotte..

.. en typisk weekend i Wales ;)

Tillykke til Tante Trine og tak for det gode vejr ;)

12.09.10

I går var en rigtig god aften :) Mig og Jeanne begyndte at drikke vin ved 8-tiden, fordi vi var sultne og kedede os lidt, så vi endte med at være rimelig snaldrede, da maden var klar klokken 9.00. Alvaro fik sin kæreste på besøg i går, og hun bliver så hele ugen – de smutter dog til Scotland i weekenden, så det er kun i løbet af ugen, at vi ser hende :) Hun hedder Isabel, og er simpelthen sådan en sød pige! Virkelig!

Vi skulle først spise klokken 9.00 fordi Alvaro skulle hente Isa i Bristol, da hendes fly gik til Bristol lufthavn (sjovt nok), så de ville først ankomme til West Homes forholdsvist sent. Derfor gik mig og Jeanne bare rundt og lavede ingenting og var sultne. Vi sad derfor inde i ”spisestuen” mens Gabor lavede mad i køkkenet. Vi drak vin (som sagt) og lige pludselig rejser Jeanne sig op, går hen til ”vinduet” inde i køkkenet og kigger på, mens Gabor laver mad. Så siger hun lige pludselig (efter 3-4 glas vin): ”If i was a boy I would be really unhappy because I just LOVE being a girl!”. Jeg tror aldrig, jeg har grinet så meget! Det var simpelthen så sjovt :)

Nå, men vi fik spist den VIRKELIG lækre Gullasch og drukket noget rom og cola, og var efterhånden godt klar til at tage i byen. Vi fik dog også dessert – en form for ungarsk brødkage, med rosiner. Virkelig god :) Så skulle vi ellers til at klæde om – vi klæder altid om efter maden, hvilket var ret dumt i går, da vi var forholdsvis snaldrede og derfor havde problemer med balancen, men det lykkedes dog i sidste ende! Så gik vi (Jeanne og Line, for Fabio var ikke klar endnu, han havde ikke sat hår, så han ville tage den allersidste bus (Kvart i tolv)) ned til bussen, hvor jeg sørme stødte på en af mine patienter. Det var akavet. Så snakkede vi lidt med ham, og så kom bussen heldigvis. Lige da vi var trådt ind i bussen, kan man høre en råbe: ”Wait, Wait”. Der kom Fabio – med håret sat op til lir – og ville gerne med nu alligevel!

Vi tog først på ”Prince of Wales” vores ”stampub”, og fik en baccardi lime – lækkert. Der var en del flotte fyre at kigge på, vi snakkede dog ikke med nogen :) Så gik turen ellers til ”Pulse”, som er den mest berømte homo-club i Cardiff. Det var mægtig skægt, men som Samantha fra sex and the city siger i et af afsnittene, hvor pigerne er på bøssebar: ”Its like being a diabethic in a candystore” :) Der var SÅÅÅÅÅ mange lækre mænd, men de var alle sammen bøsse. Det var sjovt, at få opmærksomhed fra de lesbiske derinde dog. De var meget interesseret i, at jeg var dansker, og Jeanne var franskmand. Mægtig god aften! Noget, der er virkelig morsomt, er når Fabio danser. Han har en koreografi, som han fyrer af på gulvet! Det er så kikset, men såå MEGA sjovt! Og så siger han til mig: ”Linøøh, do you think I look gay whilst im dancing?” og jeg svarer: ”hahahahahahahahahah” :D haha
Vi endte aftenen ved 3-tiden og tog en taxa hjem – Fabio et telefonnummer rigere ;) Han har dog en ”forlovet” i Schweiz, så han er ikke interesseret :)

I dag vågnede jeg ved halv elleve-tiden og så skrev jeg lidt med min elskede lillesøster. Jeg er så stolt af hende! Så, så jeg et afsnit af ”How I met your mother” og bestemte mig ellers for at komme lidt i gang. Vi havde bestemt, at vi ville se et slot, som en af mine patienter havde fortalt mig om, som ligger ca. 10 min. med bus herfra, hvor vi bor. Så, så man Line og Jeanne sidde og vente ved busstoppestedet med en smule tømmermænd, og ikke ligefrem den største lyst til at se på slotte. Men vi kom af sted, og det var godt vi gjorde det! Gabor og German Boy de ville selvfølgelig gå turen, og mente vi var svæklinge – men vi mindede dem om, at det ikke var dem, som havde danset på en bøssebar hele natten, og så holdte de mund :) Da vi ankom til slottet, var det første vi gjorde, at sige: ”Nej, hvor er det flot”, og så styrede vi ellers direkte efter cafeen, som har ry for at lave nogle mægtig gode (friskbagte) Welshcakes. Vi købte en Welsh cake hver, og så delte vi to forskellige slags kikse-kager – den ene med karamel og den anden med kaffe. Jeg kunne seriøst dø, så god var den med karamel! Hvis jeg kun måtte spise en ting resten af mit liv, skulle det helt sikkert være den kage :) haha

Så ankom German boy og Gabor ellers, og vi så på slottet. Slottet hedder Castell Coch og blev bygget omkring 1800-tallet oveni ruinerne fra et middelalderslot. Det var en eller anden ”duke”, som byggede det til hans kone, så hun havde noget pænt at kigge på – ja, kigge på! Det er et ”eventyr-slot”, som man forestiller sig et slot i eventyr ser ud. Der har aldrig boet nogen i slottet, det er kun til pynt. Det var virkelig et flot slot, og som alle de slotte vi har været på (okay, vi har kun været på et slot udover dette her) var der selvfølgelig et bryllup. Skønt. Da vi var færdige med at se på slottet, ville drengene smage Welsh cakesne og vi fulgte trop, selvom vi var så tilpas mætte stadigvæk, at vi kun nøjedes med at se på, at drengen spiste kager. Så gik vi en lille tur rundt om slottet, som ligger på et bjerg, og så på den skønne, GRØNNE natur :) Vi formåede så at fare vild, uden egentlig at fare vild og endte nede i den by, som slottet ligger ved. Meget hyggeligt. Her købte Jeanne et magasin og så lagde vi os ellers i græsset og ventede på bussen. Vejret har været fuld sol og ca. 20 grader i dag, hvilket har været helt genialt til udflugt. I magasinet fandt vi vores nye frisurer, så nu skal Jeanne klippes næsten korthåret – i en virkelig lækker frisure, og jeg overvejer at få klippet page. Både min mor og Eleni (den græske pige) synes dog jeg skal beholde mit lange hår. Men jeg ved det ikke.. :)

Da vi kom hjem fra slottet, lagde mig og Jeanne os ud i græsset foran hospitalet og læste i vores bøger. Det var rigtig hyggeligt. Fabio skulle have besøg af en af hans walisiske veninder, så han havde bestemt sig for at lave mad. Super lækker pastaret med kylling :) MUMS! Hans veninde var mægtig sød, og hun kunne snakke svensk så jeg snakkede en smule dansk med hende, og så snakkede hun så svensk tilbage :) Nice.

I morgen skal jeg på arbejde, og ned i den have jeg arbejder i nogle gange. Efter arbejde skal vi til møde hos Jill, som vi er hver mandag, og så skal jeg ellers lave den kartoffelsalat og de frikadeller, som skal bruges til fødselsdagsmiddagen om tirsdagen. Fint skal det være!

Love u
Line

1 kommentar:

  1. Hahaha, Line, du er genial: " ”Wait, Wait”. Der kom Fabio – med håret sat op til lir" :D
    Men lyder som en fed weekend, søde!

    SvarSlet