lørdag den 11. september 2010

BloggerCrazy

d. 11.09.10

I går gik dagen med arbejde, hvor jeg bl.a. har fået en ny kollega ved navn Colin, som rigtig var pensioneret, men nu er kommet tilbage for at arbejde torsdag og fredag. Han har så meget energi og godt humør, at man ikke kan undgå at blive glad over at være i samme rum som ham! Han satte filmen: ”Billy Elliot” på og så stod den ellers på tude-tur for mit vedkommende – de drillede mig så meget alle sammen, fordi jeg fik tårer i øjnene! Hvis i ikke har set den, så kan jeg STÆRKT anbefale den :) Den er virkelig god! Da alle klienterne var gået hjem, blev mig og Gabor og snakkede med Colin og nogle af de andre kollegaer i 3 kvarter, fordi de fortalte os alle de steder vi skulle tage ud og besøge. Det var helt vildt fedt!

Efter arbejde bagte jeg rugbrød :) Nej, hvor var det lækkert! Og sjovt nok, så kunne alle lide det, selvom de havde gået og rynket på næsen, når jeg har snakket om det :) Så, så jeg nogle episoder af ”True Blood” og ”How i met your mother”, for Jeanne var inde på sit værelse og lave min fødselsdagsgave, hvilket hun brugte hele eftermiddagen på – jeg er lidt bekymret for, hvordan jeg nogensinde skal finde på en fødselsdagsgave, som er ligeså god som hendes, når hun bruger så meget tid på den! Men det skal nok gå. Så lavede mig og Gabor aftensmad – det var bare pasta, tomatsovs og salat og grøntsager fra den have mig og Gabor arbejder i, men det var udmærket!

Da vi havde spist ville Jeanne snakke lidt på skype med Boyfriend, så jeg så igen lidt ”How i met your mother”. Ved halv elleve tiden gik vi alle sammen ind i stuen og så filmen: ”A beautiful mind”, som virkelig rørte os alle sammen, da den fortæller historien om den hyper intelligente matematiker John Nash, som får Skizofreni. Virkelig noget vi alle kan relatere til, eftersom omkring 80 % af de patienter vi har, lider af netop denne frygtelige sygdom!

I dag har vi sovet længe og så har jeg ellers været ude at løbe en tur med Jeanne, snakket på skype med min lillesøster og fætter, læst lidt i min bog, og nu vil jeg til at se afnsit af ”How I met your mother” – igen :D I aften skal vi have ungarsk gullasch, som Gabor vil lave, og så skal vi fejre min fødselsdag, da mine forældre kommer i næste weekend, og vi derfor ikke kan gøre det der :)

Jeg elsker virkelig at bo i et kollektiv, men nogle gange kan det også være rigtig hårdt. I morges blev det hele lidt for meget for mig. Dem af jer, som kender mig rigtig godt, ved at jeg godt kan lide at tilbringe meget tid alene, og bare være mig selv. Herover er der et – af mangel på bedre udtryk – pres, som jeg lægger på mig selv, fordi jeg ikke vil gå glip af noget, til hele tiden at være sammen med folk. Det er vigtigt hele tiden at socialisere, for ikke at give et indtryk af, at man ikke har lyst til at være sammen med folk. Jeg nyder virkelig, at tilbringe tid med de mennesker som er her, men jeg kan også mærke på mig selv, at jeg er glad for at det ikke er en permanent tilstand – altså at jeg når jeg kommer hjem, igen vil have mere plads til bare at være mig selv. Jeg tror en del af denne her oplevelse for mig, har været at finde ud af, at jeg faktisk godt kan lide, at være mere sammen med folk, end jeg har været derhjemme, men samtidig også, at jeg når jeg skal begynde at studere, godt kunne tænke mig at bo i en lejlighed selv, eller sammen med en person, som jeg kender rigtig godt, i modsætning til f.eks. at flytte på kollegium. Men nu må vi se :)

God lørdag!

Love u
Line

Ingen kommentarer:

Send en kommentar