tirsdag den 7. september 2010

KattenPåFarten4

d. 5.09.10

Søndag vågnede vi ved at brandalarmen gik i gang ved 8-tiden! Det var dog ikke den normale brandalarm – denne brandalarm var for når der er brand der, hvor vi bor, så derfor blev jeg nødt til at gå ud at kigge, hvad der foregik. Der rendte en mand rundt ude i korridoren, og det vidste sig, at det er en af de ældre som bor her, der havde sat brandalarmen i gang på sit værelse, på en eller anden måde, uden at det var med vilje. Jeg lagde mig til, at sove igen, men Jeanne fortalte at hun havde hørt masser af mennesker ude på gangene, og det vidste sig, at brandvæsnet rent faktisk havde været der, og tjekke hans værelse. Det opdagede mig og Katten ingenting af, og vi vågnede endnu engang først klokken tolv. Da vi havde gjort os i stand, tog vi på Fino Lounge og spiste engelsk morgenmad. Her sad vi ellers i 3, næsten 4 timer og snakkede og snakkede og snakkede. Vi fik vist rørt alle områder i den snak: Livet, Kærligheden, Venner, Forældre, udfordringer osv. Det var virkelig lækkert! Da vi endelig begyndte at føle, vi havde siddet ned for lang tid, vidste jeg katten den rute som mig og Jeanne normalt løber. Efter det handlede vi ind til aftensmad og lavede ellers mad til Jeanne og hendes veninde Jessica, som var kommet på besøg mens vi havde været på fino. Jessica går på psykologi-studiet sammen med Jeanne, og har i ferien været au-pair-pige i en by tæt ved London. Hun skal begynde et eller andet her når hun kommer hjem, og så skal hun have eksamen i januar, og lige derefter starte på projektet herovre. Så vi lavede min berømte tomatsove (Ja, mor min tomatsovs er faktisk blevet berømt herovre!! Jeg kan faktisk godt lave mad!!) med pasta :D Lækker, lækker. Så gik mig og katten ellers ind på værelset og snakkede og så billeder fra weekenden og fra gymnasietiden – ja, vi blev endda helt sentimentale over alle de gode minder vi har haft, med vores skønne 8-mands gruppe og 3.z :) Det var en god tid! Så indvilligede vi ellers i at spille scrabble med Peter, hvilket vi aldrig skulle have gjort, for det kom til at tage over en time, og vi var fuldstændig smadrede i hovedet efter. Vi formåede dog alligevel at snakke til klokken 2, halv tre, så helt trætte kan vi ikke have været.

Love u

Line

Ingen kommentarer:

Send en kommentar