fredag den 20. august 2010

Tanker

d. 20.08.2010

I dag har jeg været på kursus og gud, hvor var det dog utrolig kedeligt! Vi sad foran en computer og svarede på spørgsmål i 3.5 time! Og hvis man svarede forkert kunne man bare vælge en anden løsning – fedt (not!).
Efter kursus gik vi hjem til West Homes og fik noget frokost. Og nu sidder jeg bare lidt på computeren. I aften skal vi til noget koncert noget, som nok skal blive godt.

Mig og Jeanne er trætte af drengene, for de laver ting uden at spørge om vi vil være med, og vi spørger altid dem, om de vil være med, når vi planlægger noget. Øv.

Jeg har haft en smule hjemve i dag – ikke noget seriøst – men jeg tror, det er fordi jeg ved at håndbolddamerne skal på tur. Jeg ville virkelig gerne være sammen med dem! Det første jeg gør, når jeg kommer hjem d. 24. januar er at hilse på min familie, og så ellers smutte ned i håndbold-hallen og sige hej til alle pigerne! De er så savnede!

I det hele taget går det op for en, når man tager til udlandet, hvor utrolig dejlig ens eget land er. Selvom der er mange ting der ikke fungerer, som det skal i DK, så er der dobbelt så mange ting her, som ikke fungerer som det skal. Jeg tror i det hele taget, at jeg har fundet ud af, at jeg hører til i Danmark, hvilket egentlig er nyt for mig, eftersom jeg hele tiden har følt, at jeg ville være en person, som ville studere i et andet land og leve mit liv et andet sted end hjemme i lille DK. Det, som der nok i virkeligheden er sket, er, at jeg har fundet ud af, at der er forskel på mine romantiske ideer om verdenen og virkeligheden :) Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, men nok en del af chokket :)

Jeg glæder mig helt vildt, til Magnus kommer herover, så jeg har en, jeg kan snakke dansk med! Det savner jeg ;) Det bliver i det hele taget fedt, at blive ”de gamle frivillige”, for så er det lige pludselig en selv, som ved alting og ikke de andre :) Jeg kommer dog til at savne Fabio utrolig meget, men måske bliver han og studerer her i Wales :) Det håber jeg :)

Vi er allerede gået i gang med at planlægge nytårsaften :) Vi håber, at de gamle frivillige kommer tilbage, så vi kan have en stor fest her i West Homes. Jeanne er også allerede begyndt at planlægge næste sommerferie, hvor hun mener, at vi alle sammen skal til Sydfrankrig :) Hun har inviteret mig hjem til jul og til at komme og være hos hende 3 uger i sommerferien. Jeg har dog nok desværre lidt fysik jeg skal have læst op, så det må blive i juni, hvis det bliver til noget. Jeg håber, at jeg har nok penge :) For jeg har også snakket om en Italiens tur med B og E, som jeg håber meget på, bliver realistisk. Men der er lang tid til :) Jeg synes bare lige jeg ville have skrevet det ned :) hehe

Jeg har talt, at der kun er 22 uger til jeg skal hjem. Det virker til at være meget lidt i mine ører, specielt fordi ugerne flyver af sted herovre! Jeg tror nu, at et halvt år er meget passende for dette her projekt. Jeg er virkelig begyndt at kunne lide mit arbejde, men jeg tror et halvt år er passende, så jeg ikke når at blive alt for træt af det! :)

Nå, det var lidt af de tanker jeg har gjort mig i dag.

I morgen skal vi ind til Cardiff og på museum. Derudover skal vi have picnic, hvis det da ikke står ned i stænger, som det gør i dag! Og så skal vi nok også et smut i byen ;) hehe

Love u
Line

Ingen kommentarer:

Send en kommentar