mandag den 2. august 2010

ApsychoticDay

2.08.10
Lige nu sidder jeg på Fino Lounge, som er en pub/Café i Whitchurch, hvor jeg bor, og drikker kakao, spiser pistacie-nødder og er på nettet, sammen med Alvaro, Jeanne og Fabian. Det er mægtig hyggeligt. Det er det eneste sted, vi kan sidde og være på internettet, med vores egne computere her i Whitchurch, men det er også mega hyggeligt. Jeg har selvfølgelig glemt mit stik til kameraet, så der bliver ikke oploadet nogle billeder i dag.. Øv øv.

I dag har været første dag i introduktionsugen, hvor vi er rundt og se alle projekterne. Jeg ved ikke om jeg allerede har skrevet det, men jeg er blevet flyttet fra mit oprindelige projekt, til et andet projekt, fordi de skulle bruge en pige, og EVS-folkene havde sat to drenge på den plads. I starten var jeg lidt træt af det, da det projekt jeg havde fået virkelig var det projekt, som jeg gerne ville have. I dag har jeg dog set mit nye projekt og det ser rigtig fint ud. Det ligger også på hospitalets område, så jeg skal bare gå ned til det om morgenen, i stedet for at haste ned til bussen. Det er rart synes jeg. Arbejdet er lidt af det samme, som det var før – altså aktivering af de psykisk syge igennem forskellige aktiviteter og lege. Det ser rigtig fint ud derovre, så det skal nok blive godt! To dage om ugen, skal jeg om eftermiddagen ned til et sted som hedder ”the drop in”, som er en form for ”café” for psykisk syge og andre, som har brug for et trygt sted at være. Her spilles der pool, spil og snakkes en hel masse. I det hele taget er mit arbejde et hyggearbejde, hvor jeg bare skal lytte og være sammen med de psykisk syge! Så det er fint. Som Fabio siger, så er livet her lidt som en 6 mdr. lang ferie. Vi møder halv ti-ti og har fri ved 4-halv 5. Udover det har vi weekenderne fri, så det er bare fint. Jeg fik for resten også at vide, at jeg hver 2. mandag i stedet for at gå til ”the drop in” skal hen til en fælles have og lave noget havearbejde med de frivillige. Det er ganske udmærket tror jeg, men nu må vi se!

I aften laver Jan lasagne til os! Det bliver super godt tror jeg. Nu har han også snakket om, at han ville lave den i 3 dage nu, så der er høje forventninger! I aften skal vi vist bare hygge i West Homes – måske se en film eller spille et spil?
I morgen går turen til st. Davids center, som er et sted for ældre med psykiske sygdom. Det er Jeannes projekt, så jeg håber det bliver godt!
En anden ting jeg helt glemte at fortælle er, at Fabio har fundet ud af at han har fnat eller noget i den stil! Det er så klamt! Vi er alle sammen super bange for, at vi også har det. Det er vist gennem rengøringspersonalet, at det er kommet! FØØJ!

Nå – god dag til jer alle!

Love you
Line

Ingen kommentarer:

Send en kommentar