10.08.10

10.08.10

Martinos gig på Milgi-bar var helt fantastisk. Vi ankom ved 20-tiden og trådte ellers ind i en hel anden verden. Væggene var dækket med billeder af russiske dukker, farver osv. The-kopperne var ene af forskellige slags, ligesom dem jeg samler på, stemningen var kreativ/hippie/øko – så fedt. Selve koncerten foregik ikke inde i selve baren men ude bagved, hvor man trådte ind i en form for arabisk telt, med pudder, sofaer og kulørte lamper over det hele – helt fantastisk. Først optrådte to drenge med nogle sange de selv havde skrevet – det var ok. Så optrådte en walisisk pige sammen med sin peruvianske kæreste med nogle sange omkring fairtrade, øko, earth, fattigdom, trafficking osv. Virkelig interessant og god – de var sygt dygtige! Jeg fik seriøst lyst til at tage det næste fly til sydamerika, samle en skovl op og begynde at redde regnskoven (og pigen havde de lækreste peruvianske indianer-støvler, som jeg VIRKELIG godt kunne tænke mig, så jeg ville jo slå to fluer med et smæk! :D)

Så blev det ellers Martinos tur. Jeg kan ikke huske, om jeg allerede har skrevet det, men han spiller en form for jødisk musik sammen med et par. De bruger guitar, klarinet og violin – hvis man har set en af de mange film om 2. verdenskrig, så kan man forestille sig den jødiske musik, jøderne spiller rundt omkring i ghettoerne – rigtig dansemusik. Okay, jeg ved ikke helt om det passer med de film der, men jeg mener at kunne huske et eller andet i den stil? Måske er det med i den film, som hedder ”Pianisten”? Okay, jeg er ikke sikker :D haha Koncerten sluttede lidt over 11, og vi fik et lift hjem af en walisisk kvinde (rigtig hippietype), så det var fint. For resten så kører briter rædselsfuldt! Man er konstant bange for at blive slået ihjel når man kører med dem! :D

Så blev det ellers mandag morgen og første dag på arbejdet. Jeg var så mega træt, så jeg magtede ikke at være nervøs. Vi skulle møde klokken ni, mig og Gabor, og så blev vi ellers spurgt: ”Do you fancy a cuppa?”, som betyder om vi ville have en kop the eller kaffe. Sådan kommer hver morgen til at gå. Vi møder på arbejde klokken ni, drikker the indtil klokken halv ti-kvart i ti, og begynder arbejdet derefter – typisk walisisk/engelsk! Efter teen var vi til vores første personalemøde. Det var rigtig interessant og jeg forstod det meste af hvad de sagde. Efter det gik vi ned til patienterne. Mine dage her kommer til at gå med at farve billeder, læse aviser og magasiner, og spille domino. Det er nu fint. Men måske lidt kedeligt i længden. Nogle af patienterne er helt gak gak, mens andre virker så normale, at man skulle synes de var personale. På torsdag begynder vores ”introduktion”, hvor vi får at vide hvad patienterne fejler osv. Så vi kan forstå, hvorfor de egentlig er der. Jeg hjalp i øvrigt en af de ”normale” patienter med at fikse computer/printer/scanner, så der tror jeg da jeg har fået mig en ven. Vi snakkede også om, at skulle fikse en karaoke konkurrence, så det bliver fint :D

Hver mandag efter frokost skal mig og Gabor skiftes til at være i en community-have, hvor vi skal hjælpe patienter og tidligere patienter med havearbejde – både med planter, men også i en køkkenhave. Den som ikke er i haven er til noget, som hedder ”the drop-in”, som er en form for café for alle som har lyst til at komme – det er dog arrangeret af psykisk-syge patienter, så det er hovedsagligt ”mentals”, som bruger den. Her spiller man pool/billiard og en masse andre spil og hygger med hinanden og ”a cuppa”. Jeg var i haven og det var fint – det silede dog ned hele tiden, så jeg var plaskvåd da jeg kom hjem. Jeg mødte nogle af de patienter, som hænger ud der hver dag. Først virkede de ekstremt creepy – jeg var virkelig utilpas først – men da jeg begyndte at snakke med dem, var de simpelthen så søde, og man kan virkelig fornemme, at de nyder at få den opmærksomhed, som vi frivillige giver dem. Jeg blev vist rundt omkring området, af en af mine kollegaer, som hedder paul – en stor tyk mand, som virkelig går op i hans arbejde. Det kan jeg rigtig godt lide ved de fleste af mine kollegaer – de er virkelig engageret i deres job, og de mennesker som virkelig har brug for deres hjælp. Stemningen er generelt rigtig god i jobbet, fordi folk føler de gør en indsats. Da jeg kom hjem fra haven, havde jeg allermest lyst til bare at smide mig i min seng, men jeg ville gerne høre, hvordan alles første dag var gået, og så skulle vi jo også have fikset noget aftensmad. Mig, Jeanne og Gabor laver mad sammen hver dag, og i går fik vi kartofler med fløde-oste sauce og kylling. Det var sygt lækkert, selvom det ikke lyder sådan! :D

Efter maden snakkede jeg på skype med mine forældre og lillesøster. Nanna begyndte på college i går, så nu er Emma virkelig alene derhjemme. Jeg glæder mig ekstremt meget til de kommer og besøger mig. Desværre kommer Nanna ikke med. Det ville jeg ellers gerne have haft! Man kan virkelig mærke, hvor meget man savner sine søskende, når man ikke som en selvfølge ser dem hver eneste dag! Jeg håber dog, at vi kan begynde at snakke mere sammen på skype, når Nanna har fundet sig til rette i Viborg – for det skal hun selvfølgelig også have tid til, ligesom jeg har fået tid til at finde mig til rette her. Efter snakken gik jeg i seng og læste i min bog.

Brændalarmen gik af igen i nat. SKØNT!

I dag startede dagen med arbejde klokken ni, møde med en masse nye patienter og ellers bare frokost og arbejde igen. Da næsten alle patienter var gået hjem, sagde vores chef at vi godt måtte gå tidligt i dag, for vi skulle til engelsk kursus. Inden vi gik sagde min chef til mig, at jeg havde gjort det virkelig godt i dag, og at en af de patienter, som jeg havde snakket med i lang tid ALDRIG taler med nogen, så jeg blev helt vildt glad. Desuden inviterede personalet mig og Gabor med til deres afskedfest for chefen, som går på pension, så vi føler os allerede som en del af personalet nu. Det er super rart :D

Efter arbejde – vi fik fri klokken 2 – gik mig og Gabor tilbage til West Homes og slappede af indtil vi skulle til engelsk klokken 4. Vores engelsk-timer foregår på biblioteket, som ligger lige ved siden af hospitalet, og er kun for os frivillige fra West Homes. Vi bliver i næste uge delt op efter niveauer, så de bedste af os går til engelsk enten tirsdag eller torsdag, mens de dårligste går til engelsk den anden dag. Jeg tror næsten allerede at jeg er sikret at komme i den bedste gruppe – det lød i hvert fald sådan på min lærer, men nu må vi se. Nu skal jeg ud i køkkenet og lave mad, og ellers bare slappe af.

Love u
Line