torsdag den 14. oktober 2010

NewPeopleInWestHomes

d. 14.10.10

Jeg fatter ikke, at det i dag er en måned siden, at jeg havde fødselsdag. Tiden flyver af sted, og det føles som om, at jeg har ”sovet” og ikke rigtig ”været til stede” – alt virker fuldstændig utydeligt, når jeg prøver at tænke tilbage, og jeg skal virkelig anstrenge mig for at huske, hvad jeg egentlig har lavet det sidste stykke tid! Men sådan er det vel, når man oplever så meget på så kort tid?
Vi sagde som sagt farvel til de gamle frivillige i mandags. Det er utrolig underligt, at have tilbragt 24-7 med 4 mennesker i 3 mdr. og lige pludselig er de ikke i vores liv længere. Jeg synes det føles som om, at det ikke har været virkelighed? Jeg savner dog Fabio og de andre utrolig meget allerede..

Mig og Jeanne havde bestemt os for, at vi ville gøre rent, nu når vi endelig havde chancen, så vi brugte mandag og tirsdag på – rent ud sagt – at muge ud. Vores rengøringsmand Claudio fortalte os, at der ikke har været gjort rent her i 4 år – forestil jer, hvordan de fem køleskabe, jeg har gjort rent, så ud indvendigt efter omkring 200 frivillige har brugt dem, og ikke holdt dem i særlig god stand! Okay, hvis det er for svært, så har jeg taget billeder :D haha

Mandag aften – den sidste aften inden de nye frivillige ankom – skulle vi bruge Jeannes fødselsdagsgave – billetter til et show, som hed ”Essence of Ireland”. Inden vi tog ind til showet, spiste mig og Jeanne aftensmad på en O’Neill, hvilket var super lækkert! Vi fik burgere og chokolade-kage! Jeg elsker seriøst det sted! Hvis jeg er arbejdsløs når jeg kommer hjem til Herning, så åbner jeg sq en O’neills! :D haha Så så vi ellers showet sammen med Jan og Gabor. Det var rigtig sjovt, men ikke lige hvad vi havde regnet med. Vi troede det var en masse irsk dans, men det viste sig, at det var en fortælling om en mand, som emigrerede til NY fordi der jo var hungersnød i Irland, og så hørte vi ellers musik, sang og selvfølgelig også en smule riverdance i 2,5 times tid. Det var især sjovt, fordi violinisten lignede en barbiedukke, og lysmanden var så dårlig, at det var til at dø af grin over. Mig og Jeanne vi grinede næsten hele showet igennem, fordi han var så dårlig! Så hørte man violinisten spille, men hvor var hun? Og så ledte lysmanden da lige efter hende på hele scenen inden han fandt hende, så hun næsten var færdig med at spille, før han lyste på hende – virkelig sjovt!!

Om tirsdagen ankom de nye frivillige som sagt. De virker til at være rigtig, rigtig søde! Magnus fra Danmark har i jo hørt om, så ham vil jeg ikke bruge så meget tid på :D (Og han læser nok også denne her blog, så hvis jeg begynder at bagtale ham, vil det nok ikke blive så sjovt, at bo i West Homes – Jeg joker selvfølgelig ;D) haha Så er der ellers Anett fra Ungarn. Hun er en rigtig sød pige – en smule speciel, men jeg synes det passer godt til hende. Hun har vist selv haft en depression, og ved derfor lidt mere om, hvordan det føles end vi andre gør. Så er der Maria fra Østrig. Hun er vegetar og har måske 5 piercinger i ansigtet. Hun er simpelthen så sød, og hun er mega nem at være sammen med og at snakke med, så det er bare super fint :) Så er der Katharina fra Østrig! Hende tror jeg, at jeg bliver rigtig gode veninder med! Hun kan lide alle de samme ting som mig – den samme musik, de samme film og at lave de samme ting :) Hun fortalte mig i går, at hendes mor døde af kræft i hjernen eller sådan noget for fire år siden, så det er jo ret hårdt.. Så er der Rene eller Edward, som hans kælenavn er! Han er biseksuel og kan nok blive endnu en mega god bøsseven til samlingen! Mig, Jeanne, Edward og Katti vi har så småt begyndt at lave en lille gruppe, hvor Gabor selvfølgelig også er en stor del af. De er virkelig søde mennesker alle sammen, men jeg savner alligevel de gamle frivillige, som man vidste lidt mere om, og var lidt tættere på – jeg ved dog godt, at det ikke var sådan i begyndelsen, og jeg er sikker på, at jeg nok skal komme til at få det på samme måde med den nye gruppe, som jeg havde med den gamle :)

I går havde vi den vildeste velkomstmiddag længe! Alle os gamle frivillige havde forberedt Fajitas og tiramisu til de nye – hvor der i øvrigt også var to andre frivillige –Pamina fra Belgien og Manuel fra Liechtenstein, som er frivillige i en anden by (ligesom den tyske pige Milena, vi er sammen med nogle gange). Der blev ellers snakket og drukket igennem til den store guldmedalje, og aftenen endte med, at vi havde ”madkrig” med Tiramisu – MÆGTIGT! (Dog ikke så meget i dag, hvor der endnu engang skal gøres rent!)

I dag har jeg ellers bare været på arbejde, og lidt på biblioteket, og lige snakket lidt med min søster, og nu skal jeg til at lave Lasagne til Gabor og Jeanne (Sikke mange og’er :D).

I morgen kommer Bettina, hvilket bliver MEGA godt, og så skal vi ellers bare hygge i 4 dage :D Jeg tror ikke, at det bliver så vild og voldsomt, for hun har været på studietur hele ugen, så jeg kunne forestille mig, at hun var træt :) Jeg har planer om, at jeg vil vise hende Cardiff Castle måske.. Hvis hun har flere penge tilbage efter studietur :D Det kunne være mega hyggeligt nemlig ;)

Love u

Line

PS: DER ER KUN 2 MDR TIL JEG DRAGER TIL SKOTLAND MED JEANNE!!!! :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar