Det er underligt, når man er væk hjemmefra, hvordan alting bliver sat i perspektiv for en :) Det lyder total klichée, men jeg er virkelig blevet taknemmelig for mit netværk i Danmark, mine venner og min familie. Og ikke bare det, men også selve Danmark og de muligheder man har som dansker! De gamle frivillige er så småt begyndt at pakke deres tasker, og er overhovedet ikke klar til at vende hjem til det, som de kalder for ”virkeligheden”!
Jeg synes det er forfærdeligt, at Eleni ikke kan vende hjem, fordi der ingen job er, eller at Martino har forsøgt at finde et arbejde indenfor sit område siden han blev færdig ved universitetet for 5-6 år siden, eller at Fabio, som kan snakke Fransk, Italiensk og Engelsk flydende ikke kan få lov at tage en PHD, selvom det er det han ønsker sig allermest, og noget han virkelig også ville være god til!!
Det at jeg kan vende hjem til Danmark, og måske ikke få et job, men så begynde at studere og stadig blive betalt for det, eller få kontanthjælp det betyder ufattelig meget. Jeg kunne slet ikke forestille mig, at skulle være så panisk for min fremtid – og husk så lige på, at de her mennesker er henholdsvis 24, og 27 år gamle. Jeg håber godt nok, at jeg er ”nået længere” i mit liv, når jeg når deres alder.
Nå, det var bare lige lidt af det, som jeg har reflekteret over i dag..
Længe leve DK!
Peace out
Line
Ingen kommentarer:
Send en kommentar