mandag den 25. oktober 2010

JensHansenHarEnBondegård

d. 25.10.10

I denne weekend har jeg været i biografen og se ”Life as we know it” med bl.a. Katherine Heigl fra ”Greys Anatomy”! Den var rigtig god synes jeg – en rigtig feel good movie, med en lækker mand i hovedrollen – helt sikkert værd at se, bare for at se ham i bar overkrop! :D

Lørdag tog Jeanne, Magnus, Rene, Katharina og jeg til Abergavenny – eller rettere sagt Gilwern – for at besøge Manuel og Pamina, som er to frivillige, der arbejder på et andet projekt end vi gør, men som vi har lært at kende, fordi de har haft det samme ”on-arrival-course”, som de nye frivillige var på, og derfor tilbragte hele weekenden i Cardiff sidste weekend :) De har deres eget hus med to badeværelser, en opvaskemaskine og trægulv, som man rent faktisk kan ligge på uden at være bekymret for at vågne op med en eller anden mystisk sygdom dagen efter!

Vi brugte dagen på at gå lidt omkring i Abergavenny og handle ind til aftensmaden, og så tog vi ellers til Gilwern, hvor vi slappede af i nogle (MEGET) gode stole og så lidt film og ellers bare snakkede. Så lavede nogle af pigerne mad (læs: ikke mig :D), som bestod af tagliatelle med en eller anden form for laksestuvning – sygt godt! Og så begyndte vi ellers at drikke.. :) Aftenen bød på et mindre perverst spil pictionary, pole-dancing og ellers sluttede af med at sove 6 mennesker i det samme rum, som om man var på lejr ude på Ørre-naturskole! Sygt nice ;) haha
Dagen efter tog vi toget hjem ved 13-tiden og så gik Jeanne, Katharina og mig på O’neills og fik en billig frokost – 4 pund i alt for burger og pomfritter, en cola og en vand og så delte vi også en kage – det er da vildt?! Da vi kom hjem snakkede jeg på skype med mine forældre, gjorde rent på mit værelse og så ”love actually” med nogle af de andre :)

I dag har jeg været på arbejde, hvor jeg næsten er færdig med min snemand (JUBII!!) og nu sidder jeg på Fino Lounge med Jeanne og laver ting og sager :) Vi skal højst sandsynligt spise her også, hvilket er rigtig rart :) Vi trænger lidt til at være væk fra hospitalet nogle gange!

I morgen skal mig og Jeanne ind og se ”Swan lake on Ice”, som jeg gav hende i fødselsdagsgave, og det glæder jeg mig SYGT meget til!! Ellers så går resten af denne her uge vist bare med at slappe af, og så har vi måske en massage på torsdag ;) Jeannes kollega har fundet et sted, hvor man kan få 2x massage for 16 pund, hvilket er ret fedt, og hun har derudover også lovet at køre os derhen og hjem igen :D

Love u
Line

Ingen kommentarer:

Send en kommentar