tirsdag den 30. november 2010

Pensionist - JA TAK!

d. 30.11.10

Nå, men nu når jeg alligevel venter på at få fikset min vask, kan jeg da ligeså godt lige skrive lidt om, hvad der er sket i Wales de sidste par dage.

Fredag d. 26.11.10 begyndte det endelig at sne i Wales! Det var simpelthen så skønt! Jeg har virkelig været misundelig på det sne, der har faldt hjemme i DK, så jeg kunne glad gå hjem fra arbejde den dag! Det eneste det hindrede var dog, at vi kunne komme i fitness, for når det sner bare lidt herovre, går alting i stå! (Så kryds lige fingre for, at jeg kan komme hjem d. 22 - på forhånd tak!!) Om aftenen holdte vi Marias fødselsdag, som egentlig først var om lørdagen, men da alle skulle noget den dag, blev det fredag. Da hun er vegetar, stod den selvfølgelig på vegetarmad, men det var heldigvis ikke noget farligt tofu og sådan noget, det var bare ganske almindelig - og super lækker - tomatsuppe med "cheese-scones" til! Det var virkelig godt! Herefter havde Magnus og Katharina forberedt kage og frugt, som folk spiste med stort velbehag! Det er længe siden vi har haft en aften som denne, som vi jo ellers normalt havde hver eneste uge næsten før, så det var helt vildt rart! Efter maden gik mig, Jeanne, Katharina og Maria ind på mit værelse og snakkede til langt ud på natten, hvilket var meget dumt, da mig og Jeanne skulle tidligt op og på tur dagen efter!

Lørdag havde mig og Jeanne aftalt, at vi ville være nede i receptionen klokken 7, så vi kunne bestille en taxa til at være inde i byen klokken 7.40, hvor bussen til Oxford ville hente os. Det blev dog lettere dramatisk, da vi fik receptionisten til at bestille en taxa for os, og han, da han lagde røret på, kunne smilende fortælle os, at den ville være her om 25-30 min. pga. sneen! Tror du lige vi gik i panik! Så vi løb op til busstoppestedet (På sneen, som i løbet af en meget kold nat var blevet til is!) med en rullekuffert og alt vores andet grej, og fandt ud af, at den bus vi skulle have været med, var kørt! Vi prøvede begge to at se positivt på det hele, men det var ret svært, eftersom vi virkelig havde glædet os til en tur væk fra West Homes, hvor vi skulle bo på et rent og varmt hotelværelse! Heldigvis kom der en anden bus, som oprindeligt ikke var til det tidspunkt, så vi havde nu 20 min. inden bussen ville hente os inde i byen. Vi sad begge og sitrede, og det gjorde det bestemt ikke bedre, da buschaufføren fortalte os, at pga. Wales-New Zealand rugby-kampen blev han nødt til at sætte os af et andet sted end centralstationen, så derfor skulle vi nu også løbe ind over gå-gaden ca. 5 min. til der hvor vi blev hentet. Heldigvis nåede vi bussen i tide, og vi kunne ånde lettet op da vi begge sad klar til 3-timers kørsel i en varm bus!

Vi havde forventet, at bussen ville være proppet med ældre mennesker, da det var en form for guidet bus-tur vi havde bestilt! Men nej, nej! Briterne bruger åbenbart disse weekendture til at tage på shopping, så selvom destinationen, var Oxford og Windsor - to meget kulturelle byer - var de andre passagerers eneste mål, at få tømt pengepungen! Mærkeligt!! Men i hvertfald så ankom vi til Oxford! Det var utrolig koldt, men vi havde en rigtig god dag, og da jeg jo havde været i Oxford før, kunne jeg vise Jeanne rundt! Vi så bl.a. Christ Church College, som er et af universiteterne, der ligger i Oxford. Så, så vi alice-butikken, så var vi oppe i det samme kirketårn som jeg havde været i, hvor man kan se ud over hele Oxford! Her kunne vi bl.a. se en demonstration oppefra! Der er mange demonstrationer rundt omkring i UK i disse dage, da den nuværende regering, vil skære mere i uddannelsesbudgettet, og gøre det endnu dyrere at studere (og tro mig - det er dyrt nok i forvejen!) I det hele taget så er UK ved at blive meget amerikaniseret, og man siger faktisk, når man tager væk fra UK og til Frankrig f.eks., at nu er man ankommet til det rigtige Europa, da UK ikke ses som et "rigtigt" europæisk land, pga. den massive indflydelse USA har herovre. Nå, nok om politik, tilbage til vores tur!

Vi skulle være ved bussen igen klokken 16.00, men vi nåede da lige og tage et smut i topshop og få brændt nogle penge af (FARLIG BUTIK!!) og et smut på Cafe Loco, som er berømt fordi den har "alice in Wonderland"-tema! Nå ja, og så utrolig lækker mad også :)

Klokken 16.00 sad vi så igen i bussen, meget forfrosne og klar til at se vores forhåbentlig gode hotel! Det vi så, da vi ankom, kunne vi slet ikke have forberedt os på! Jeg ved ikke, om det er fordi mine standarder er blevet meget lave, efter jeg har boet 4 (snart 4,5) måned i West Homes, men bare det, at man kunne ligge på det smukke røde tæppe-belagte gulv, uden at skulle bekymre sig om diverse sygdomme, man kunne ende op med at få bagefter, var nok til at få englene til at synge! Vores værelse var større end vores stue her i West Homes, og badeværelset var stort og rent, og med et badekar, som jeg rent faktisk havde lyst til at ligge i!

Da vi havde sundet os over det lækre værelse, gik vi en smule på vores computere, og så tog vi ellers en halv time på øjet (Ja, vi er ligesom de gamle mennesker vi passer nu!) og så skulle vi ellers til middag! Det var så flovt, da vi kom ned i restauranten, for, for det første, var alle damerne klædt fint på, og mig og Jeanne var i det samme tøj, som vi havde haft på hele dagen, og for det andet stod bordene sådan, at vi kun kunne ende op med, at skulle sidde sammen med nogle andre - og det havde vi bestemt ikke lyst til, da det var nogle forfærdelige damer vi var i bus med, og desuden ville vi gerne bruge aftenen på at snakke bare os to, så Jeanne var så fræk at bede om, at få et bord flyttet, så vi kunne sidde selv - det var lækkert :) haha

Da vi ankom til hotellet, havde vi allerede bestemt vores middag for om aftenen. Vi havde fået valget mellem 3 forskellige forretter, 3 forskellige hovedretter og 3 forskellige desserter! Jeg fik tomatsuppe, Kuller i senneps-fløde sovs med en form for stegt kartoffel og til dessert pæretærte - mægtig lækkert! Portionerne var dog ikke så store, så en time efter vi havde spist, bestilte mig og Jeanne chokolade-kage til værelset :D Ups.. :D

Da vi kom tilbage til værelset, fik jeg mit første ordentlige bad i 4 måneder - forestil jer, hvordan det føles!! Og så snakkede vi en hel del, og så lagde vi os egentlig bare til at sove, da vi var helt smadret ovenpå en dag ude i kulden, og for meget mad :)

Om søndagen gik turen til Windsor klokken halv ni! Inden vi tog af sted fra hotellet, fik vi den mest lækre morgenmad! Der var vitterligt alt hvad hjertet kunne begære! Så vi bestemte os for, at vi da ligeså godt kunne spise morgenmad, frokost og aftensmad fra morgenen af (Hvilket næsten lykkedes!).
Efter ca. en time i bus ankom vi til Windsor, hvor dronningen bor! Det var virkelig en dejlig by, og endnu engang var vi heldige med vejret, som på trods af frost var helt fantastisk med blå himmel og sol! Vi bestemte os for, først at tage til Windsor-castle, hvor dronningen bor i weekenderne. Det var virkelig fantastisk, men jeg kan godt forstå, at briterne føler, at kongehuset har utrolig meget, i forhold til hvor mange der lever under fattigdomsgrænsen herovre. Der var hele 3 sale, bare til at holde middagsselskaber i, plus 150 personale-folk, som også bor på slottet - det er vildt, synes jeg! Jeg ved ikke, hvordan det ser ud i det danske kongehus, men jeg håber sq ikke, at det er det samme - men det er det nok.. Jeg kan dog bedre lide det danske kongehus end det engelske.

Midt inde på slottet, finder Jeanne ud af, at hendes mobil er væk. Hun sætter sig på hug midt ude i en gang, og begynder at gennemrode sin taske, så en af sikkerhedsvagterne kommer hen og spørger om hun er okay, og beder hende træde med hende ud på den anden side af det reb, som turister normalt ikke må gå under. Her tager hun alle Jeannes detaljer, og prøver at berolige hende - hvilket ikke lykkedes særligt godt, eftersom hun nærmest gik i panik! Resten af dagen brugte vi så på, at lade som om, at hun havde hendes telefon, så vi stadigvæk kunne få noget ud af turen, men det endte med, at vi da vi havde 2 timer tilbage, gik ned til bussen, så Jeanne kunne kigge ind ad vinduet , for at se om den lå på vores plads. Her havde hun så været så smart, at lægge sit strikketøj sådan, så man ikke kunne se ned på hendes sæde, selvom hun stod på dækket af bussen med mig som støtte bagved. Da vi ikke kunne gøre andet end at vente på buschaufføren, besluttede vi os for, at gå en tur over broen og besøge Eton. Eton er en berømt by, hvor en af de fineste kostskoler for drenge ligger. Da det var søndag, var alting dog lukket, og vi kunne kun se Eton "udefra". Det var nu også fint nok, og jeg er meget imponeret over den by! Dejligt sted. Så selvom Jeanne kun kunne snakke om sin telefon - hvilket er forståeligt nok, fik vi alligevel lidt ud af dagen. Da vi kom tilbage til bussen, lå hendes telefon selvfølgelig på sædet, og fordi hun havde været så irriterende hele dagen, inviterede hun mig på middag på O'neills om aftenen - jeg havde dog betalt kagen aftenen før, så det var mere fordi hun også skyldte mig penge :) Men det var en rigtig god afslutning, på en rigtig god tur!!
I går var jeg sådan set bare på arbejde, og ellers til Jills møde, som jeg altid er om mandagen, og ellers bare herhjemme. Jeg havde ikke en særlig god mandag eftermiddag, men en god aften, hvor jeg fik god vin og oste-fondue med min madgruppe :D Lækkert! Og så fik jeg set en masse HIMYM!!! :D

I dag har været arbejde, lavet mine julekalendre færdig og så var jeg et smut til lægen med Anett, for hun har nok højst sandsynligt fået lunge-betændelse fordi vi lever i en iglo!

Love u

Line

Ingen kommentarer:

Send en kommentar