d. 6.08.10
I dag havde vi fri, og mig og Jeanne har derfor brugt dagen på at shoppe. Cardiff har næsten ligeså gode shoppemuligheder, som London, så vi fik købt en masse ting. Jeg købte: Et par grå slap-af bukser, et par sorte løbebukser, en rolling stones t-shirt, en lille taske til at gå i byen med, en skjorte, en blå- og hvidstribet top, en jakke, en cardigan, en regnjakke og et engelsk simkort. Vi spiste frokost ude i byen, hvor vi fik vores første Roll, som er en (meget) hvid bolle med fyld – det smagte okay. Så tog vi en times tid på biblioteket inde i byen, og var på internettet og så tog vi ellers hjem.
Da vi kom hjem fik vi styr på vores internet forbindelse, telefon osv. Og så tog mig, Jeanne, Fabian og Alvaro på pizzeria og fik pizza og dessert. Da vi var færdige var klokken 23, så vi tog videre på pub for at møde nogle af de andre til en pint, men pubben lukkede. Alting lukker ved midnatstid herude i Whitchurch og da vi skal til Cardiff i morgen, gad vi ikke tage ind i byen. Så vi sad i stuen indtil klokken 2 og snakkede.
Love you
lørdag den 7. august 2010
05.08.10
d. 5.08.10
I går endte vi med – efter at have spist den lækreste ungarske gryderet!!! – at tage på fino lounge og få en drink. Vi var der dog kun i 45 min. for de lukkede klokken 11. Da vi kom tilbage hængte jeg lidt tøj op, og gik ellers ind i stuen og snakkede med Fabio, Jeanne og Martino.
I dag har vi været inde og se Alvaros placement. Det ser virkelig godt ud! Han skal være på en neuro-psykiatrisk afdeling, for patienter som har været ude for en ulykke og derved fået en hjerneskade. Jeg er MEGET misundelig! Det er lyst, lækkert og fyldt med mennesker, som kan se et lys for enden af tunnelen, mens jeg skal arbejde med mennesker, som permanent er i en dårlig tilstand og som mangler motivation. Jeg er også glad for mit sted, men Alvaros er bare så nyt og hyggeligt og ”the staff” er rigtig flinke. Men nu må vi se.
Da kurset endte ved 3-tiden skulle jeg til doktor, da vi jo selvfølgelig også skal have sådan en herovre. Det var rigtig lækkert eftersom jeg fandt ud af, at jeg har tabt mig 3 kg den sidste uge haha
Da jeg kom hjem fra doktor gik mig og Jeanne en tur og fandt ud af, at vi faktisk bor i et helt landligt/skov-agtig område. FANTASTISK! Vi gik forbi et hotel, som hedder village hotel – det ligger ca. 10 min. gang fra det hospital jeg bor på, og de har det mest fantastiske fitness center, som jeg bliver nødt til at være medlem af. Der er svømmehal med jacuzzi, sauna og en form for vandterapi, der er alle de kurser, som man kunne drømme om, og der er de lækreste maskiner, med indbygget tv i dem alle sammen – skønt :D Det koster dog også 56 pund for fuld abonnement, men vi har fundet et abonnement der til 45 pund, som vi måske vil tage. Det er dyrt, men hvis vi skulle tage et andet og dårligere fitnesscenter ligger det inde i byen, og vi ville skulle tage bussen hver gang, som koster 3 pund hver vej, så i sidste ende er det, det samme, men nu må vi se.
I aftes fik vi tysk/spansk aftensmad – salat, sangria og kartoffelpandekage – virkelig lækkert! Alvaro og Fabian havde brugt alle gryder og pander, alle tallerkner og næsten alt bestik, så mig og Jeanne stod og vaskede op i 20 min. Nu skal vi til at se en film og ellers bare i seng.
I morgen har vi fri, og det er super lækkert! Mig og Jeanne skal ud at shoppe (jubii!!) og så mødes med drengene til frokost på en café. I morgen aften skal vi ud at svinge træbenet, hvilket alle glæder sig meget til. Vi er næsten allerede walisiske alle sammen – jeg tror vi drikker alkohol nærmest hver dag. Ikke så nogle bliver fulde eller noget, men bare for at ”hygge”. Det er skam også mægtig hyggeligt :D haha
Nogle har skrevet i en mail til mig, at det er nogle MEGET lange indlæg jeg laver, men det er fordi jeg bare smider hele min dagbog ind. Jeg prøver at ”dokumentere” så meget af det jeg oplever herovre som muligt. Nogle ting virker måske ligegyldige for jer, men jeg synes at alle ting – små som store – er en del af mit nye liv, og jeg vil gerne kunne huske, så meget som muligt, når jeg engang om lang tid læser det her igen Så hvis i ikke kan overskue indlæggene, så bare lad vær med at læse dem Jeg skriver dem ligeså meget for min egen skyld, som for jeres :D
Love u
Line
I går endte vi med – efter at have spist den lækreste ungarske gryderet!!! – at tage på fino lounge og få en drink. Vi var der dog kun i 45 min. for de lukkede klokken 11. Da vi kom tilbage hængte jeg lidt tøj op, og gik ellers ind i stuen og snakkede med Fabio, Jeanne og Martino.
I dag har vi været inde og se Alvaros placement. Det ser virkelig godt ud! Han skal være på en neuro-psykiatrisk afdeling, for patienter som har været ude for en ulykke og derved fået en hjerneskade. Jeg er MEGET misundelig! Det er lyst, lækkert og fyldt med mennesker, som kan se et lys for enden af tunnelen, mens jeg skal arbejde med mennesker, som permanent er i en dårlig tilstand og som mangler motivation. Jeg er også glad for mit sted, men Alvaros er bare så nyt og hyggeligt og ”the staff” er rigtig flinke. Men nu må vi se.
Da kurset endte ved 3-tiden skulle jeg til doktor, da vi jo selvfølgelig også skal have sådan en herovre. Det var rigtig lækkert eftersom jeg fandt ud af, at jeg har tabt mig 3 kg den sidste uge haha
Da jeg kom hjem fra doktor gik mig og Jeanne en tur og fandt ud af, at vi faktisk bor i et helt landligt/skov-agtig område. FANTASTISK! Vi gik forbi et hotel, som hedder village hotel – det ligger ca. 10 min. gang fra det hospital jeg bor på, og de har det mest fantastiske fitness center, som jeg bliver nødt til at være medlem af. Der er svømmehal med jacuzzi, sauna og en form for vandterapi, der er alle de kurser, som man kunne drømme om, og der er de lækreste maskiner, med indbygget tv i dem alle sammen – skønt :D Det koster dog også 56 pund for fuld abonnement, men vi har fundet et abonnement der til 45 pund, som vi måske vil tage. Det er dyrt, men hvis vi skulle tage et andet og dårligere fitnesscenter ligger det inde i byen, og vi ville skulle tage bussen hver gang, som koster 3 pund hver vej, så i sidste ende er det, det samme, men nu må vi se.
I aftes fik vi tysk/spansk aftensmad – salat, sangria og kartoffelpandekage – virkelig lækkert! Alvaro og Fabian havde brugt alle gryder og pander, alle tallerkner og næsten alt bestik, så mig og Jeanne stod og vaskede op i 20 min. Nu skal vi til at se en film og ellers bare i seng.
I morgen har vi fri, og det er super lækkert! Mig og Jeanne skal ud at shoppe (jubii!!) og så mødes med drengene til frokost på en café. I morgen aften skal vi ud at svinge træbenet, hvilket alle glæder sig meget til. Vi er næsten allerede walisiske alle sammen – jeg tror vi drikker alkohol nærmest hver dag. Ikke så nogle bliver fulde eller noget, men bare for at ”hygge”. Det er skam også mægtig hyggeligt :D haha
Nogle har skrevet i en mail til mig, at det er nogle MEGET lange indlæg jeg laver, men det er fordi jeg bare smider hele min dagbog ind. Jeg prøver at ”dokumentere” så meget af det jeg oplever herovre som muligt. Nogle ting virker måske ligegyldige for jer, men jeg synes at alle ting – små som store – er en del af mit nye liv, og jeg vil gerne kunne huske, så meget som muligt, når jeg engang om lang tid læser det her igen Så hvis i ikke kan overskue indlæggene, så bare lad vær med at læse dem Jeg skriver dem ligeså meget for min egen skyld, som for jeres :D
Love u
Line
onsdag den 4. august 2010
TillykkeDaddy!
d. 4.08.10
I dag har jeg brugt tid på mit projekt om formiddagen, fordi vi kun kan være 4 i bilen, som vores ”supervisor” kører rundt og viser os projekterne i, så jeg blev tilbage i dag. Her mødte jeg to af mine nye kollegaer Hilary og Peter, som begge virker ekstremt flinke. Peter begyndte nærmest at planlægge en tur til Bath for mig, fordi jeg nævnte at vi skulle til Bath her en af dagene i weekenden. Jeg mødte også nogle af patienterne, som jeg selvfølgelig ikke må nævne navnene på, men en af dem – lad os kalde ham A – begyndte at vise mig alle de ting han havde i sin taske og i sine lommer: nogle ting han havde vundet i bingo, nogle tegninger han havde lavet, en vand/varme-regning osv. Peter fortalte mig, at han normalt er meget tilbageholdende overfor nye mennesker og at jeg skulle tage det som en kæmpe kompliment, at han allerede snakkede til mig nu – så nu har jeg da i hvert fald en patient, der kan lide mig :D Jeg tror, jeg bliver rigtig glad for stedet der. De laver alle sådan nogle ting, som jeg også lavede med børnene i bibo, så det kunne ikke være ret meget bedre. Desuden så snakker A også ligesom en af de drenge jeg passede i bibo, så det er ikke fordi jeg er helt uvant med nye ting.
Lige nu sidder mig, Gabor og Jeanne på Fino Lounge, som er vores foretrukne café, da de har gratis trådløst netforbindelse, så vi kan bruge vores egne computere, mens vi for a cuppa.
Senere skal vi ud at løbe, og Gabor skal lave mad. Jeg skal også snakke med min familie på Skype, hvilket jeg glæder mig meget til! Min far har fødselsdag i dag (Tillykke daddy!!!) og min mormor og morfar og farfar og Gerda er derfor også på besøg, så jeg får set dem alle sammen! SKØNT!
Jeg savner min familie, venner og DK rigtig meget, men jeg er glad for at være her, og tror at de næste 6 mdr. kommer til at flyve af sted. Jeg håber, at jeg får nogle besøg, men jeg ved, at det er dyrt, så jeg forstår godt, at folk ikke har penge til det.
Ellers er der vist ikke så meget mere at sige! JO, jeg lægger billeder ind på facebook nu – forhåbentlig virker det, så kan i se lidt af hvad jeg laver!
Hav det godt og pas på jer selv til jeg kommer tilbage og kan holde øje med jer ;)
Love you
Line
I dag har jeg brugt tid på mit projekt om formiddagen, fordi vi kun kan være 4 i bilen, som vores ”supervisor” kører rundt og viser os projekterne i, så jeg blev tilbage i dag. Her mødte jeg to af mine nye kollegaer Hilary og Peter, som begge virker ekstremt flinke. Peter begyndte nærmest at planlægge en tur til Bath for mig, fordi jeg nævnte at vi skulle til Bath her en af dagene i weekenden. Jeg mødte også nogle af patienterne, som jeg selvfølgelig ikke må nævne navnene på, men en af dem – lad os kalde ham A – begyndte at vise mig alle de ting han havde i sin taske og i sine lommer: nogle ting han havde vundet i bingo, nogle tegninger han havde lavet, en vand/varme-regning osv. Peter fortalte mig, at han normalt er meget tilbageholdende overfor nye mennesker og at jeg skulle tage det som en kæmpe kompliment, at han allerede snakkede til mig nu – så nu har jeg da i hvert fald en patient, der kan lide mig :D Jeg tror, jeg bliver rigtig glad for stedet der. De laver alle sådan nogle ting, som jeg også lavede med børnene i bibo, så det kunne ikke være ret meget bedre. Desuden så snakker A også ligesom en af de drenge jeg passede i bibo, så det er ikke fordi jeg er helt uvant med nye ting.
Lige nu sidder mig, Gabor og Jeanne på Fino Lounge, som er vores foretrukne café, da de har gratis trådløst netforbindelse, så vi kan bruge vores egne computere, mens vi for a cuppa.
Senere skal vi ud at løbe, og Gabor skal lave mad. Jeg skal også snakke med min familie på Skype, hvilket jeg glæder mig meget til! Min far har fødselsdag i dag (Tillykke daddy!!!) og min mormor og morfar og farfar og Gerda er derfor også på besøg, så jeg får set dem alle sammen! SKØNT!
Jeg savner min familie, venner og DK rigtig meget, men jeg er glad for at være her, og tror at de næste 6 mdr. kommer til at flyve af sted. Jeg håber, at jeg får nogle besøg, men jeg ved, at det er dyrt, så jeg forstår godt, at folk ikke har penge til det.
Ellers er der vist ikke så meget mere at sige! JO, jeg lægger billeder ind på facebook nu – forhåbentlig virker det, så kan i se lidt af hvad jeg laver!
Hav det godt og pas på jer selv til jeg kommer tilbage og kan holde øje med jer ;)
Love you
Line
Tuesday
d. 3.08.10
I dag har vi igen været på introduktionsrunde. Vi var på Jeannes projekt, som hedder st. Davids. Det er et dag-center for gamle mennesker med en mental-sygdom (det kan både være demens, men også skizofreni – altså begge grupper af mentale sygdomme). Det virker til at være et rigtig godt projekt, med nogle rigtig søde kollegaer, så det skal hun nok blive glad for.
Efter frokost tog vi ud og så CRU og Phoenix community house, som var mit oprindelig projekt – nej, hvor er jeg glad for, at jeg har fået et nyt projekt! CRU – crisis recovery unit – er rigtig gammelt og nedslidt, og slet ikke noget for mig tror jeg ikke. Phoenix er et sted, hvor folk, som er blevet udskrevet fra hospitalet bor. Det er sådan set fint nok, og kunne også have været et godt arbejde, men ved det arbejde jeg får nu, skal jeg ikke tage bussen hver morgen og sådan noget, så jeg bliver ikke afhængig af bustider – det passer mig simpelthen så fint!
På hospitalet har vi en receptionist/sikkerhedsvagt, som hedder Rob – nej, hvor er han dog bare flink! Jeg har taget et billede af ham, det bliver lagt ind på facebook nu her. Han er så venlig, og spørger altid hvordan det går med os, og om vi har haft en god dag, og at han nok skal hjælpe os, hvis der er noget vi mangler. Så det er simpelthen bare så fint.
Da vi kom hjem fra at have set de forskellige projekter, tog mig Gabor og Jeanne til Asda, for at handle ind til aftensmad i dag og i morgen. Vi købte ind til kylling i karry i dag, og så vil Gabor lave noget ungarsk mad i morgen.
Efter maden så vi film inde i fællesstuen – mig, Jeanne, Gabor, Fabian, Alvaro, Martin (som er en ca. 40-årig mand, der bor og arbejder på hospitalet) og Jan. Senere kom Fabio (I love him!!) og Martino ind i stuen også, og vi snakkede om alt muligt. Både Martino og Fabio er italienere og begge 27 år. De er sååå søde! Jeg snakkede rigtig meget med Martino om livets store spørgsmål – hvad er lykke, hvordan bliver man lykkelig, identitet osv. Det var mega fedt! Han er uddannet fra musikkonservatoriet og har også en grad i politik – virkelig klog mand!
Da jeg ville til at gå i seng, kom Elenie ud af hendes værelse, som ligger overfor mit, og spurgte om jeg havde lyst til at snakke lidt – og det havde jeg selvfølgelig. Jeg kan ikke huske om jeg har skrevet noget om det før, men Elenie og Martino har haft lidt kørende. Først så blev de enige om at de var sammen, så ville Martino ikke alligevel, så ville han lige pludselig godt, og nu har han gjort det forbi igen. Hun er rigtig ked af det, og har ikke lyst til at bo i West Homes mere, fordi han er der hele tiden. Det forstår jeg godt, jeg håber dog alligevel hun bliver, for jeg kan rigtig godt lide hende og hun er også med i vores lille pige-minoritetsgruppe, som ville blive skåret ned til 2 piger ud af 9 personer, hvis hun smutter. I dag skulle hun dog hjem til Grækenland og have ferie i 10 dage, så jeg håber hun er bedre når hun kommer igen..
Nu sidder jeg bare i min seng – klokken er ca. halvt et, og jeg tror jeg vil til at lukke computeren. Jeg skal op klokken 9 i morgen, da vi skal møde klokken 10 (puha, det er tidligt var?? ;) ) og se Fabians arbejdsplads og Fabios. Det bliver hyggeligt.
Love you
Line
I dag har vi igen været på introduktionsrunde. Vi var på Jeannes projekt, som hedder st. Davids. Det er et dag-center for gamle mennesker med en mental-sygdom (det kan både være demens, men også skizofreni – altså begge grupper af mentale sygdomme). Det virker til at være et rigtig godt projekt, med nogle rigtig søde kollegaer, så det skal hun nok blive glad for.
Efter frokost tog vi ud og så CRU og Phoenix community house, som var mit oprindelig projekt – nej, hvor er jeg glad for, at jeg har fået et nyt projekt! CRU – crisis recovery unit – er rigtig gammelt og nedslidt, og slet ikke noget for mig tror jeg ikke. Phoenix er et sted, hvor folk, som er blevet udskrevet fra hospitalet bor. Det er sådan set fint nok, og kunne også have været et godt arbejde, men ved det arbejde jeg får nu, skal jeg ikke tage bussen hver morgen og sådan noget, så jeg bliver ikke afhængig af bustider – det passer mig simpelthen så fint!
På hospitalet har vi en receptionist/sikkerhedsvagt, som hedder Rob – nej, hvor er han dog bare flink! Jeg har taget et billede af ham, det bliver lagt ind på facebook nu her. Han er så venlig, og spørger altid hvordan det går med os, og om vi har haft en god dag, og at han nok skal hjælpe os, hvis der er noget vi mangler. Så det er simpelthen bare så fint.
Da vi kom hjem fra at have set de forskellige projekter, tog mig Gabor og Jeanne til Asda, for at handle ind til aftensmad i dag og i morgen. Vi købte ind til kylling i karry i dag, og så vil Gabor lave noget ungarsk mad i morgen.
Efter maden så vi film inde i fællesstuen – mig, Jeanne, Gabor, Fabian, Alvaro, Martin (som er en ca. 40-årig mand, der bor og arbejder på hospitalet) og Jan. Senere kom Fabio (I love him!!) og Martino ind i stuen også, og vi snakkede om alt muligt. Både Martino og Fabio er italienere og begge 27 år. De er sååå søde! Jeg snakkede rigtig meget med Martino om livets store spørgsmål – hvad er lykke, hvordan bliver man lykkelig, identitet osv. Det var mega fedt! Han er uddannet fra musikkonservatoriet og har også en grad i politik – virkelig klog mand!
Da jeg ville til at gå i seng, kom Elenie ud af hendes værelse, som ligger overfor mit, og spurgte om jeg havde lyst til at snakke lidt – og det havde jeg selvfølgelig. Jeg kan ikke huske om jeg har skrevet noget om det før, men Elenie og Martino har haft lidt kørende. Først så blev de enige om at de var sammen, så ville Martino ikke alligevel, så ville han lige pludselig godt, og nu har han gjort det forbi igen. Hun er rigtig ked af det, og har ikke lyst til at bo i West Homes mere, fordi han er der hele tiden. Det forstår jeg godt, jeg håber dog alligevel hun bliver, for jeg kan rigtig godt lide hende og hun er også med i vores lille pige-minoritetsgruppe, som ville blive skåret ned til 2 piger ud af 9 personer, hvis hun smutter. I dag skulle hun dog hjem til Grækenland og have ferie i 10 dage, så jeg håber hun er bedre når hun kommer igen..
Nu sidder jeg bare i min seng – klokken er ca. halvt et, og jeg tror jeg vil til at lukke computeren. Jeg skal op klokken 9 i morgen, da vi skal møde klokken 10 (puha, det er tidligt var?? ;) ) og se Fabians arbejdsplads og Fabios. Det bliver hyggeligt.
Love you
Line
mandag den 2. august 2010
ApsychoticDay
2.08.10
Lige nu sidder jeg på Fino Lounge, som er en pub/Café i Whitchurch, hvor jeg bor, og drikker kakao, spiser pistacie-nødder og er på nettet, sammen med Alvaro, Jeanne og Fabian. Det er mægtig hyggeligt. Det er det eneste sted, vi kan sidde og være på internettet, med vores egne computere her i Whitchurch, men det er også mega hyggeligt. Jeg har selvfølgelig glemt mit stik til kameraet, så der bliver ikke oploadet nogle billeder i dag.. Øv øv.
I dag har været første dag i introduktionsugen, hvor vi er rundt og se alle projekterne. Jeg ved ikke om jeg allerede har skrevet det, men jeg er blevet flyttet fra mit oprindelige projekt, til et andet projekt, fordi de skulle bruge en pige, og EVS-folkene havde sat to drenge på den plads. I starten var jeg lidt træt af det, da det projekt jeg havde fået virkelig var det projekt, som jeg gerne ville have. I dag har jeg dog set mit nye projekt og det ser rigtig fint ud. Det ligger også på hospitalets område, så jeg skal bare gå ned til det om morgenen, i stedet for at haste ned til bussen. Det er rart synes jeg. Arbejdet er lidt af det samme, som det var før – altså aktivering af de psykisk syge igennem forskellige aktiviteter og lege. Det ser rigtig fint ud derovre, så det skal nok blive godt! To dage om ugen, skal jeg om eftermiddagen ned til et sted som hedder ”the drop in”, som er en form for ”café” for psykisk syge og andre, som har brug for et trygt sted at være. Her spilles der pool, spil og snakkes en hel masse. I det hele taget er mit arbejde et hyggearbejde, hvor jeg bare skal lytte og være sammen med de psykisk syge! Så det er fint. Som Fabio siger, så er livet her lidt som en 6 mdr. lang ferie. Vi møder halv ti-ti og har fri ved 4-halv 5. Udover det har vi weekenderne fri, så det er bare fint. Jeg fik for resten også at vide, at jeg hver 2. mandag i stedet for at gå til ”the drop in” skal hen til en fælles have og lave noget havearbejde med de frivillige. Det er ganske udmærket tror jeg, men nu må vi se!
I aften laver Jan lasagne til os! Det bliver super godt tror jeg. Nu har han også snakket om, at han ville lave den i 3 dage nu, så der er høje forventninger! I aften skal vi vist bare hygge i West Homes – måske se en film eller spille et spil?
I morgen går turen til st. Davids center, som er et sted for ældre med psykiske sygdom. Det er Jeannes projekt, så jeg håber det bliver godt!
En anden ting jeg helt glemte at fortælle er, at Fabio har fundet ud af at han har fnat eller noget i den stil! Det er så klamt! Vi er alle sammen super bange for, at vi også har det. Det er vist gennem rengøringspersonalet, at det er kommet! FØØJ!
Nå – god dag til jer alle!
Love you
Line
Lige nu sidder jeg på Fino Lounge, som er en pub/Café i Whitchurch, hvor jeg bor, og drikker kakao, spiser pistacie-nødder og er på nettet, sammen med Alvaro, Jeanne og Fabian. Det er mægtig hyggeligt. Det er det eneste sted, vi kan sidde og være på internettet, med vores egne computere her i Whitchurch, men det er også mega hyggeligt. Jeg har selvfølgelig glemt mit stik til kameraet, så der bliver ikke oploadet nogle billeder i dag.. Øv øv.
I dag har været første dag i introduktionsugen, hvor vi er rundt og se alle projekterne. Jeg ved ikke om jeg allerede har skrevet det, men jeg er blevet flyttet fra mit oprindelige projekt, til et andet projekt, fordi de skulle bruge en pige, og EVS-folkene havde sat to drenge på den plads. I starten var jeg lidt træt af det, da det projekt jeg havde fået virkelig var det projekt, som jeg gerne ville have. I dag har jeg dog set mit nye projekt og det ser rigtig fint ud. Det ligger også på hospitalets område, så jeg skal bare gå ned til det om morgenen, i stedet for at haste ned til bussen. Det er rart synes jeg. Arbejdet er lidt af det samme, som det var før – altså aktivering af de psykisk syge igennem forskellige aktiviteter og lege. Det ser rigtig fint ud derovre, så det skal nok blive godt! To dage om ugen, skal jeg om eftermiddagen ned til et sted som hedder ”the drop in”, som er en form for ”café” for psykisk syge og andre, som har brug for et trygt sted at være. Her spilles der pool, spil og snakkes en hel masse. I det hele taget er mit arbejde et hyggearbejde, hvor jeg bare skal lytte og være sammen med de psykisk syge! Så det er fint. Som Fabio siger, så er livet her lidt som en 6 mdr. lang ferie. Vi møder halv ti-ti og har fri ved 4-halv 5. Udover det har vi weekenderne fri, så det er bare fint. Jeg fik for resten også at vide, at jeg hver 2. mandag i stedet for at gå til ”the drop in” skal hen til en fælles have og lave noget havearbejde med de frivillige. Det er ganske udmærket tror jeg, men nu må vi se!
I aften laver Jan lasagne til os! Det bliver super godt tror jeg. Nu har han også snakket om, at han ville lave den i 3 dage nu, så der er høje forventninger! I aften skal vi vist bare hygge i West Homes – måske se en film eller spille et spil?
I morgen går turen til st. Davids center, som er et sted for ældre med psykiske sygdom. Det er Jeannes projekt, så jeg håber det bliver godt!
En anden ting jeg helt glemte at fortælle er, at Fabio har fundet ud af at han har fnat eller noget i den stil! Det er så klamt! Vi er alle sammen super bange for, at vi også har det. Det er vist gennem rengøringspersonalet, at det er kommet! FØØJ!
Nå – god dag til jer alle!
Love you
Line
ShinySunday
1.08.10
I dag har været en super dag! Jeg stod op ved omkring 10-tiden og fik morgenmad sammen med Jan i køkkenet. Det var rigtig hyggeligt. Alle de andre sov stadigvæk – jeg kan ikke sove pga. nogle forbandede måger udenfor mit vindue larmer!! ARGH :D
De andre begyndte at stå op ved 12-tiden, men vores langsomme spanske fyr stod ikke op før klokken 14, så mig og Jeanne og nogle af de andre begyndte at se Moulin Rouge inde i stuen. Rigtig hyggeligt :D
Da Alvaro endelig fik taget sig sammen til at komme op, tog vi til Cardiff Bay, som er et ”havneområde” i Cardiff – billeder følger. Der fik vi fish&chips – ja, man er vel Walisisk nu – og hyggede os ellers. Fabio viste os rundt og vi så en masse ting.
Da vi kom tilbage til city-center tog vi på WOW-bar, som er en homo-bar. Der var dragqueen show – Mega sjovt (jeg har en video, jeg nok lige skal få oploadet). En af Fabios venner – Wilker – skrev til ham, om vi ikke ville mødes med ham. Så det gjorde vi så. Han er en super fin fyr! Han kan køre herovre, så mig, Jeanne, Fabio og ham skal på en tur sammen her en af de følgende weekender, til ”the welsh countryside” – det bliver så hyggeligt! Han er by the way også bøsse. Han er 31 år gammel og arkitekt – han er super cool! Jeg mænger mig efterhånden kun med folk, som er over 25! Haha Heldigvis er Jeanne kun 20! Men hun bliver 21 til Oktober. Der sker dog ikke så meget ved, at hun er ældre end mig, eller at jeg ikke er 21, for når vi går i byen og skal ind på pubs, så viser jeg mit danske kørekort og siger: ”Its danish”, og bliver lukket ind med det samme, som om det er nok bare at være dansk! Haha
Vi har det virkelig sjovt med det engelske sprog herovre. Fabio er ekstremt god til engelsk og har allerede en engelsk accent. Han bliver ved med at sige til mig, at jeg er ligesom alle andre danskere – ekstremt god til engelsk – det synes jeg nu ikke selv! Haha Men tilbage til det sjove – udtrykket: ”Would you fanct a’cup’o” er så sjovt! Specielt når Fabio siger det! Celine – hans veninde som var på besøg, og som til daglige bor og arbejder i London – kan også sige de sjoveste ting: ”Mind the gap” f.eks. Hun er mega cool også. Hun skal dog hjem i morgen.
Vi tog bussen hjem indefra byen af ved 11-tiden og kom hjem til Westhomes, hvor Celine lavede en italiensk pasta ret – deleciouso ;) haha
Nu vil jeg til at i seng – jeg skal jo op i morgen og se mit arbejde for første gang. Det bliver spændende, men jeg må indrømme, at jeg er lidt nervøs for, hvor syge patienterne er. Men nu må vi se!
Ha det godt <3
Knus Line
I dag har været en super dag! Jeg stod op ved omkring 10-tiden og fik morgenmad sammen med Jan i køkkenet. Det var rigtig hyggeligt. Alle de andre sov stadigvæk – jeg kan ikke sove pga. nogle forbandede måger udenfor mit vindue larmer!! ARGH :D
De andre begyndte at stå op ved 12-tiden, men vores langsomme spanske fyr stod ikke op før klokken 14, så mig og Jeanne og nogle af de andre begyndte at se Moulin Rouge inde i stuen. Rigtig hyggeligt :D
Da Alvaro endelig fik taget sig sammen til at komme op, tog vi til Cardiff Bay, som er et ”havneområde” i Cardiff – billeder følger. Der fik vi fish&chips – ja, man er vel Walisisk nu – og hyggede os ellers. Fabio viste os rundt og vi så en masse ting.
Da vi kom tilbage til city-center tog vi på WOW-bar, som er en homo-bar. Der var dragqueen show – Mega sjovt (jeg har en video, jeg nok lige skal få oploadet). En af Fabios venner – Wilker – skrev til ham, om vi ikke ville mødes med ham. Så det gjorde vi så. Han er en super fin fyr! Han kan køre herovre, så mig, Jeanne, Fabio og ham skal på en tur sammen her en af de følgende weekender, til ”the welsh countryside” – det bliver så hyggeligt! Han er by the way også bøsse. Han er 31 år gammel og arkitekt – han er super cool! Jeg mænger mig efterhånden kun med folk, som er over 25! Haha Heldigvis er Jeanne kun 20! Men hun bliver 21 til Oktober. Der sker dog ikke så meget ved, at hun er ældre end mig, eller at jeg ikke er 21, for når vi går i byen og skal ind på pubs, så viser jeg mit danske kørekort og siger: ”Its danish”, og bliver lukket ind med det samme, som om det er nok bare at være dansk! Haha
Vi har det virkelig sjovt med det engelske sprog herovre. Fabio er ekstremt god til engelsk og har allerede en engelsk accent. Han bliver ved med at sige til mig, at jeg er ligesom alle andre danskere – ekstremt god til engelsk – det synes jeg nu ikke selv! Haha Men tilbage til det sjove – udtrykket: ”Would you fanct a’cup’o” er så sjovt! Specielt når Fabio siger det! Celine – hans veninde som var på besøg, og som til daglige bor og arbejder i London – kan også sige de sjoveste ting: ”Mind the gap” f.eks. Hun er mega cool også. Hun skal dog hjem i morgen.
Vi tog bussen hjem indefra byen af ved 11-tiden og kom hjem til Westhomes, hvor Celine lavede en italiensk pasta ret – deleciouso ;) haha
Nu vil jeg til at i seng – jeg skal jo op i morgen og se mit arbejde for første gang. Det bliver spændende, men jeg må indrømme, at jeg er lidt nervøs for, hvor syge patienterne er. Men nu må vi se!
Ha det godt <3
Knus Line
Every beginning IS really tough!
31.07.10
I dag har været en mærkelig dag. Jeg har virkelig (som i VIRKELIG) været nede, men jeg har også formået at trække mig selv op igen. Jeg havde den vildeste tudetur i telefon med min mormor i morges, hvor jeg bare ikke kunne tænke på andet end at jeg ville hjem. Min moster ringede lige efter, og jeg snakkede med hende i rigtig lang tid også. Hun har været au-pair i USA i et helt år, så hun burde vide, hvad jeg går igennem lige nu. Det hjalp også lidt. Jeg har også været på Skype med mine forældre og været på facebook med nogle venner. Det er rart at vide, at man i hvert fald har nogle derhjemme, hvis det ikke skulle gå. I morges og eftermiddag, var jeg nærmest 100 procent sikker på, at jeg ville ende med at tage hjem i løbet af næste uge. Det tror jeg nu ikke, at jeg gør. Dagen i dag har været en udvikling fra ekstrem hjemve til en form for accept af situationen og også en form for lyst til at være her, og vilje til at prøve det her projekt rigtig af inden jeg tager nogle forhastede beslutninger, om at tage hjem. Som min moster sagde i telefonen vil det derhjemme ikke forandre sig synderligt mens jeg er væk, og det vil være ligeså ”kedeligt”, som da jeg forlod det. Den viden, og det at jeg ved, at jeg kan få ændret min billet og tage hjem når jeg vil, har hjulpet mig til at se meget lysere på situationen. I de sidste to dage har jeg slet ikke kunnet kende mig selv, og det har måske også været en del af den frustration, som jeg ikke kunne få ud af kroppen.
I dag har jeg set en masse episoder af friends i vores fælles stue sammen med nogle af de andre frivillige. Udover det så tog nogle af de nye ned at handle (jeg hader allerede at handle og lave mad selv ;D) så det var super dejligt, at jeg slap for det. Da de kom tilbage havde de købt en bøtte Hagen Dazz is (eller hvordan det nu staves) til mig og en blomst. Jeg blev virkelig rørt! De sagde også at vi var her for at støtte hinanden, og at hvis jeg fik problemer kunne jeg altid komme til dem. Det hjalp også en del. Det var meningen at Jan skulle lave lasagne til aftensmad (jeg tror måske, at vi kommer til at spise sammen de fleste aftner – vi tager ikke så meget hensyn til, hvad der er hvis’ mad, som de ”gamle” frivillige gør, så Jeanne gav aftensmad den første aften, så gjorde jeg, og nu ville Jan så – det er super rart..). Jeanne (hun er fransk og hendes navn udtales sjann, eller sådan noget :D) lavede nemlig Crepez. Jeg vidste ikke, at hun lavede det, men pludselig stod hun på mit værelse med en crepez til mig med sukker i. Jeg tror virkelig hun gerne vil have et godt forhold til mig, og jeg føler mig allerede tættere på hende nu – hvilket også har hjulpet mig med at komme ud af mit dårlige humør. Hun er virkelig en sød pige, og jeg vil tænke mig kraftigt om inden jeg beslutter mig for at rejse, for mig og hende er de eneste piger af ”de nye” frivillige og ellers er der kun en pige fra ”de gamle”, så det ville også gå ud over hende, hvis jeg rejste. Jeg har det i hele taget meget bedre nu, end jeg havde tidligere på dagen. Jeg kan begynde, at se fornuften i, at folk de siger, at jeg skal holde ud, selvom jeg nok har virket lidt irriteret, når de har sagt det – jeg undskylder, det er udelukkende ren frustration, der gør det! Det er ikke fordi jeg er sur på jer. En anden ting som også gør, at jeg lige skal overveje det hele en ekstra gang er, at jeg jo altså så skal finde noget at lave derhjemme, hvis jeg ikke bliver her. Det er nok et større problem end man lige tror. Jeg tror også, at jeg vil føle det som et kæmpe nederlag, hvis jeg ikke engang kan klare 6 mdr. hjemmefra. Det er ikke særlig lang tid, og det kommer højst sandsynlig til at gå lynhurtigt!
Det var meningen, at vi skulle have været i byen i dag, ligesom vi var i går, men det kom vi ikke. I stedet så spiste vi Crepez klokken ni først og så sad vi ellers i fællesstuen nogle af os og så Troja, som var i fjernsynet. Det var meningen, at vi skulle have spillet scrabble, men vi ville hellere bare snakke og se film. Det har været en rigtig hyggelig aften, med nogle hyggelige mennesker. Jeg er så småt ved at lære en smule fransk pga. Jeanne og jeg kan også bedre og bedre tune mig ind på tysk, når det bliver snakket rundt omkring. Vi har Jeanne, Fabio, Martino og Jan som alle kan snakke fransk. Udover det kan Jan, Fabian og Peter snakke tysk. Fabio og Martino er italienere og kan derfor også snakke italiensk. Det er kun mig, Alvaro, Gabor og Elenie som kun kan snakke vores eget sprog og engelsk – Alvaro er Spanier, Gabor er fra Ungarn, mens Elenie er græsk. Det er meget sjovt, når vi sidder nogle folk rundt omkring i West Homes, at man kan høre alle mulige forskellige sprog hele tiden. Udover os frivillige er der også en mand, som hedder Martin (med en SYG engelsk udtale!! Det lyder rigtig snobbet – tænk på hvordan Hyacinth snakker). Han er mægtig flink! Han arbejder på hospitalet og bor her også. Han bor ikke på vores gang, men en gang der ligger ved siden af – han bruger dog vores køkken og stue også. Han er mega god til skak, og spiller nogle gange imod Gabor, Martino og Jan, som alle er dygtige skakspillere. Skak er vist en form for national-”sport” i Ungarn, så Gabor er vist den bedste, mens Martino og Jan bare interesserer sig for det.
Vi var som sagt i byen i går – inde i Cardiff centrum. Jeg vil sige, at den club vi var på ikke slår den sorte klub i Herning. Den sorte klub i Herning er i en hel anden klasse, både med hensyn til musik, men også omgivelser (eller er det bare fordi, man er herninggenser? Hmm..). Det var nu alligevel rigtig sjovt! Martino (italiener) lavede den sjoveste Gepetto/Pinocchio dans, som vi grinede af hele aftenen. Gabor blev simpelthen så fuld og grinede bare hele tiden – mægtig sød lille mand (jeg synes lidt han ligner en af havenisserne fra den der reklame der :D). Klubben lukkede dog allerede klokken 2.00, hvilket er normalt herovre, da Waliserne (og resten af UK) starter med at drikke på pub’s ved 4-tiden om eftermiddagen. Pigerne i Cardiff er ikke specielt charmerende – de render rundt i sex-kostumer og gør sig selv til grin.. Det er i hvert fald voluntørrernes mening :D). Jeg vil heller ikke sige, at drengene er imponerende, men der er da et par stykker, ”who can make the cut”.
Det minder mig straks også om noget andet. Jeg er simpelthen begyndt at tænke på engelsk næsten! Det er allerede ”svært” for mig, at sidde og formulere mig når jeg sidder og skriver disse blogindlæg – det er meget sjovt..
I dag fik brændalarmen af to gange om dagen. Det er sq lidt mærkeligt, men også en smule sjovt (og skræmmende!! :D)
Som i nok kan fornemme på dette indlæg, er det en anden holdning, jeg har til tingene nu, end det var i går. Jeg lover ikke det bliver ved, men lige nu er jeg positivt stemt! Jeg tror i det hele taget, at det bliver en smule op og ned af bakke hele tiden her – men det må man også tage med. Jeg kan mærke på mig selv, at jeg allerede har lært en hel masse – ikke blot om mig selv, men også om andre mennesker, verden og livet. Det er på en måde lidt sejt/skønt, synes jeg. I løbet af de sidste 5 dage, har mit humør, min selvtillid og min energi gået op og ned. Det kommer den nok også til i løbet af de næste par ugers tid, men jeg håber dog, at jeg kan holde den følelse jeg har i kroppen nu. Jeg har indset, at alle vi ”nye” frivillige er lige forvirrede, kede af det, glade, spændte og nervøse over vores nye liv – jeg er altså ikke alene. De andre frivillige har været en kanon støtte for mig i dag, og med deres hjælp og gode humør, tror jeg at jeg kommer igennem de næste seks mdr. med en masse gode oplevelser, erfaring og ikke mindst en god håndfuld nye venner. Jeg føler mig stærkere nu, end jeg har gjort nogle af de andre dage, og selvom jeg har sagt, at jeg ikke hører til på det her projekt her, så tror jeg nu alligevel at jeg nok skal komme til det.
I morgen skal vi for resten en tur til Cardiff bay, og jeg håber at jeg kan få taget en masse billeder, og at jeg snart kan få oploadet nogle billeder, så i kan se, hvor jeg egentlig er, hvem jeg er sammen med og hvad jeg laver.
Tak, fordi i er så skønne! Jeg kunne ikke undvære jeres støtte! I betyder alverden for mig <3
Det blev et langt indlæg, men jeg håber i kan klare det ;)
Love you!
Kys Line
I dag har været en mærkelig dag. Jeg har virkelig (som i VIRKELIG) været nede, men jeg har også formået at trække mig selv op igen. Jeg havde den vildeste tudetur i telefon med min mormor i morges, hvor jeg bare ikke kunne tænke på andet end at jeg ville hjem. Min moster ringede lige efter, og jeg snakkede med hende i rigtig lang tid også. Hun har været au-pair i USA i et helt år, så hun burde vide, hvad jeg går igennem lige nu. Det hjalp også lidt. Jeg har også været på Skype med mine forældre og været på facebook med nogle venner. Det er rart at vide, at man i hvert fald har nogle derhjemme, hvis det ikke skulle gå. I morges og eftermiddag, var jeg nærmest 100 procent sikker på, at jeg ville ende med at tage hjem i løbet af næste uge. Det tror jeg nu ikke, at jeg gør. Dagen i dag har været en udvikling fra ekstrem hjemve til en form for accept af situationen og også en form for lyst til at være her, og vilje til at prøve det her projekt rigtig af inden jeg tager nogle forhastede beslutninger, om at tage hjem. Som min moster sagde i telefonen vil det derhjemme ikke forandre sig synderligt mens jeg er væk, og det vil være ligeså ”kedeligt”, som da jeg forlod det. Den viden, og det at jeg ved, at jeg kan få ændret min billet og tage hjem når jeg vil, har hjulpet mig til at se meget lysere på situationen. I de sidste to dage har jeg slet ikke kunnet kende mig selv, og det har måske også været en del af den frustration, som jeg ikke kunne få ud af kroppen.
I dag har jeg set en masse episoder af friends i vores fælles stue sammen med nogle af de andre frivillige. Udover det så tog nogle af de nye ned at handle (jeg hader allerede at handle og lave mad selv ;D) så det var super dejligt, at jeg slap for det. Da de kom tilbage havde de købt en bøtte Hagen Dazz is (eller hvordan det nu staves) til mig og en blomst. Jeg blev virkelig rørt! De sagde også at vi var her for at støtte hinanden, og at hvis jeg fik problemer kunne jeg altid komme til dem. Det hjalp også en del. Det var meningen at Jan skulle lave lasagne til aftensmad (jeg tror måske, at vi kommer til at spise sammen de fleste aftner – vi tager ikke så meget hensyn til, hvad der er hvis’ mad, som de ”gamle” frivillige gør, så Jeanne gav aftensmad den første aften, så gjorde jeg, og nu ville Jan så – det er super rart..). Jeanne (hun er fransk og hendes navn udtales sjann, eller sådan noget :D) lavede nemlig Crepez. Jeg vidste ikke, at hun lavede det, men pludselig stod hun på mit værelse med en crepez til mig med sukker i. Jeg tror virkelig hun gerne vil have et godt forhold til mig, og jeg føler mig allerede tættere på hende nu – hvilket også har hjulpet mig med at komme ud af mit dårlige humør. Hun er virkelig en sød pige, og jeg vil tænke mig kraftigt om inden jeg beslutter mig for at rejse, for mig og hende er de eneste piger af ”de nye” frivillige og ellers er der kun en pige fra ”de gamle”, så det ville også gå ud over hende, hvis jeg rejste. Jeg har det i hele taget meget bedre nu, end jeg havde tidligere på dagen. Jeg kan begynde, at se fornuften i, at folk de siger, at jeg skal holde ud, selvom jeg nok har virket lidt irriteret, når de har sagt det – jeg undskylder, det er udelukkende ren frustration, der gør det! Det er ikke fordi jeg er sur på jer. En anden ting som også gør, at jeg lige skal overveje det hele en ekstra gang er, at jeg jo altså så skal finde noget at lave derhjemme, hvis jeg ikke bliver her. Det er nok et større problem end man lige tror. Jeg tror også, at jeg vil føle det som et kæmpe nederlag, hvis jeg ikke engang kan klare 6 mdr. hjemmefra. Det er ikke særlig lang tid, og det kommer højst sandsynlig til at gå lynhurtigt!
Det var meningen, at vi skulle have været i byen i dag, ligesom vi var i går, men det kom vi ikke. I stedet så spiste vi Crepez klokken ni først og så sad vi ellers i fællesstuen nogle af os og så Troja, som var i fjernsynet. Det var meningen, at vi skulle have spillet scrabble, men vi ville hellere bare snakke og se film. Det har været en rigtig hyggelig aften, med nogle hyggelige mennesker. Jeg er så småt ved at lære en smule fransk pga. Jeanne og jeg kan også bedre og bedre tune mig ind på tysk, når det bliver snakket rundt omkring. Vi har Jeanne, Fabio, Martino og Jan som alle kan snakke fransk. Udover det kan Jan, Fabian og Peter snakke tysk. Fabio og Martino er italienere og kan derfor også snakke italiensk. Det er kun mig, Alvaro, Gabor og Elenie som kun kan snakke vores eget sprog og engelsk – Alvaro er Spanier, Gabor er fra Ungarn, mens Elenie er græsk. Det er meget sjovt, når vi sidder nogle folk rundt omkring i West Homes, at man kan høre alle mulige forskellige sprog hele tiden. Udover os frivillige er der også en mand, som hedder Martin (med en SYG engelsk udtale!! Det lyder rigtig snobbet – tænk på hvordan Hyacinth snakker). Han er mægtig flink! Han arbejder på hospitalet og bor her også. Han bor ikke på vores gang, men en gang der ligger ved siden af – han bruger dog vores køkken og stue også. Han er mega god til skak, og spiller nogle gange imod Gabor, Martino og Jan, som alle er dygtige skakspillere. Skak er vist en form for national-”sport” i Ungarn, så Gabor er vist den bedste, mens Martino og Jan bare interesserer sig for det.
Vi var som sagt i byen i går – inde i Cardiff centrum. Jeg vil sige, at den club vi var på ikke slår den sorte klub i Herning. Den sorte klub i Herning er i en hel anden klasse, både med hensyn til musik, men også omgivelser (eller er det bare fordi, man er herninggenser? Hmm..). Det var nu alligevel rigtig sjovt! Martino (italiener) lavede den sjoveste Gepetto/Pinocchio dans, som vi grinede af hele aftenen. Gabor blev simpelthen så fuld og grinede bare hele tiden – mægtig sød lille mand (jeg synes lidt han ligner en af havenisserne fra den der reklame der :D). Klubben lukkede dog allerede klokken 2.00, hvilket er normalt herovre, da Waliserne (og resten af UK) starter med at drikke på pub’s ved 4-tiden om eftermiddagen. Pigerne i Cardiff er ikke specielt charmerende – de render rundt i sex-kostumer og gør sig selv til grin.. Det er i hvert fald voluntørrernes mening :D). Jeg vil heller ikke sige, at drengene er imponerende, men der er da et par stykker, ”who can make the cut”.
Det minder mig straks også om noget andet. Jeg er simpelthen begyndt at tænke på engelsk næsten! Det er allerede ”svært” for mig, at sidde og formulere mig når jeg sidder og skriver disse blogindlæg – det er meget sjovt..
I dag fik brændalarmen af to gange om dagen. Det er sq lidt mærkeligt, men også en smule sjovt (og skræmmende!! :D)
Som i nok kan fornemme på dette indlæg, er det en anden holdning, jeg har til tingene nu, end det var i går. Jeg lover ikke det bliver ved, men lige nu er jeg positivt stemt! Jeg tror i det hele taget, at det bliver en smule op og ned af bakke hele tiden her – men det må man også tage med. Jeg kan mærke på mig selv, at jeg allerede har lært en hel masse – ikke blot om mig selv, men også om andre mennesker, verden og livet. Det er på en måde lidt sejt/skønt, synes jeg. I løbet af de sidste 5 dage, har mit humør, min selvtillid og min energi gået op og ned. Det kommer den nok også til i løbet af de næste par ugers tid, men jeg håber dog, at jeg kan holde den følelse jeg har i kroppen nu. Jeg har indset, at alle vi ”nye” frivillige er lige forvirrede, kede af det, glade, spændte og nervøse over vores nye liv – jeg er altså ikke alene. De andre frivillige har været en kanon støtte for mig i dag, og med deres hjælp og gode humør, tror jeg at jeg kommer igennem de næste seks mdr. med en masse gode oplevelser, erfaring og ikke mindst en god håndfuld nye venner. Jeg føler mig stærkere nu, end jeg har gjort nogle af de andre dage, og selvom jeg har sagt, at jeg ikke hører til på det her projekt her, så tror jeg nu alligevel at jeg nok skal komme til det.
I morgen skal vi for resten en tur til Cardiff bay, og jeg håber at jeg kan få taget en masse billeder, og at jeg snart kan få oploadet nogle billeder, så i kan se, hvor jeg egentlig er, hvem jeg er sammen med og hvad jeg laver.
Tak, fordi i er så skønne! Jeg kunne ikke undvære jeres støtte! I betyder alverden for mig <3
Det blev et langt indlæg, men jeg håber i kan klare det ;)
Love you!
Kys Line
Abonner på:
Opslag (Atom)