torsdag den 3. februar 2011

Den sidste uge

Den sidste uge.

I den sidste uge sørgede vi for at besøge så mange af vores stamsteder som muligt!
Derfor gik turen også til Fino Lounge onsdag aften, sammen med Jeanne, Kathi og Maria, hvor vi spiste brownies og drak Mojitos og cosmopolitan! Mega lækkert og rigtig dejlig at tilbringe kvalitetstid sammen med de skønne piger!

Da vi kom hjem, hilste vi på Magnus’ bror og hans kæreste, som var på besøg, og så drak vi ellers lidt mere! Vi snakkede indtil ved omkring to-tiden, hvor vi så blev enige om, at vi blev nødt til at gå i seng, da vi havde planlagt at skulle i byen om torsdagen!

Torsdag skulle vi oprindeligt have været i byen om aftenen, men da vi under eftermiddagens afsked med vores engelsk-lærer Dave, fik en pint eller to for meget, så blev det til noget skørt hjemmefest af en eller anden art! Da vi kom tilbage til West Homes ved 19-tiden, skulle mig og Gabor lave suppe til de andre! Det gik udmærket vil jeg sige, selvom jeg var ret så beruset, og jeg fik da lavet vegetar-suppen! Jeg tror dog, Gabor – som ikke var så fuld, som mig – var lidt bekymret for, om jeg skulle et smut på skadestuen med en finger eller to skåret af – heldigvis klarede jeg den ;) haha

Om fredagen tog vi os så sammen og kom i byen! Inden vi tog i byen fik vi lækker spansk mad, som Alvaro, Fabian og Jan havde lavet! Derefter tog vi på Welsh club, hvor vi faktisk først splittede op, fordi der var indierock på den første etage og dubbstep (eller hvordan det staves :D) på de to andre! Så mig, Kathi, Pamina, Rene og Jeanne gik til Indierock den første times tid, og så gik vi ellers op til de andre bagefter! Det var også en meget sjov oplevelse, men det er ikke lige sådan noget musik, jeg foretrækker at danse til, når jeg er i byen! Da de lukkede klokken 3, forsøgte vi at finde et andet sted, men alting kostede kassen, så vi tog hjem i stedet!

Om lørdagen fik vi os taget sammen til at stå op ved en 2-tiden, hvor mig, Jeanne, Kathi og Maria så besluttede os for, at vi ville på O’neills at have morgenmad! Det fik vi så! Noget Cola, barbeque-burger, hvidløgsbrød, løgringe og chokoladekage senere fik vi os taget sammen til at tage hjem til west homes! Vi var hjemme ved en otte-tiden, hvor Gabor var i gang med at lave Gullasch! Så var festen ellers i gang og vi blev endnu engang mega fulde! Det resulterede blandt andet i noget mærkelig omgang med tørretumbleren, uddeling af afskedsgaver på et lidt mærkeligt tidsspunkt og karaoke, hvor det kun var Jeanne og Kathi som kendte sangene! Ved en 5-tiden gik vi i seng – jeg sov inde hos Jeanne, og vi snakkede da også en del inden vi lagde os til at sove..

Søndag var min sidste dag.. Det var utrolig hårdt, og jeg har faktisk ikke rigtig lyst til at sige så meget om det, for det var jo bare at forberede kuffert og tage afsked med de mest fantastiske mennesker i verden!

Klokken 23.20 startede min rejse med bussen mod London Heathrow! Her skete der mange mærkelige ting og sager – bl.a. har jeg fundet ud af at indere, som keder sig, synes det er utrolig sjovt at lege med bagage-vægten! Så videre til Kastrup og endelig i Billund klokken 11.20! Her stod mutti og vatti og ventede og så blev jeg kørt hjem! Jeg var så smadret, men jeg fik alligevel pakket ud og ryddet lidt op, inden jeg faldt om i min seng! Jeg sov til omkring klokken 18.00, og fik ellers gået i bad og smidt min fars jogging-bukser på, og en stor t-shirt – lækker kogeuniform! – og gjort klar til en aften på sofaen!
Det blev det ikke..

For klokken 19.00 hamrede det fuldstændig sindssyg på vores vinduer og havedør! Ej, hvor blev jeg forskrækket! Jeg prøver at beskrive situationen for jer!

Line får et chok, så hun hopper op af sofaen! Hendes far åbner gardinerne til havedøren, og Line åbner havedøren – hun står i sin fars joggingbukser, stor håndbold t-shirt, ingen bh (Jo, jo – den er god nok!) og inden makeup (hun har ikke engang redt håret, men okay.. det havde hun ikke gjort i 6 mdr.. så den tæller ikke rigtig..) – og der står 20-25 af hendes nærmeste veninder, med flag og balloner og råber velkommen hjem, og griner da de ser, hvordan hun ser ud! Hun kigger på sin mor, som står og griner! Kigger tilbage ud på forsamlingen og råber – I ER FUCKING SINDSSYGE, I ER!!!

Nok en af de bedste overraskelser jeg nogensinde har fået! Efter to billeder, som selvfølgelig skulle være af mig i min kogeuniform, får jeg lov til at smutte ind på værelset og trække i et lidt mere passende sæt tøj! Så står den ellers på kage og hygge indtil den sidste gæst går klokken elleve! Super fed aften!

Så starter Line ellers på strømpefabrikken dagen efter!

Love u
Line

Ingen kommentarer:

Send en kommentar